Baby class er forresten stadig den ting på skolen, jeg har det sværest med, selvom det dog går fremad. Den stille pige, der helt i starten brød sammen, da jeg rakte ud efter hendes hånd, græder nu kun ca. hveranden gang, jeg er dernede, og de fleste af ungerne er faktisk nogenlunde med, når vi tæller fra 1-5. Desuden er de efterhånden ved at have helt styr på ”eye”, ”mouth”, ”nose” og ”ear” og giver den gas til ”If you’re happy and you know it” (:
Jeg underviser dem jo kun i et kvarter ud af den time, jeg er dernede, så det er lidt begrænset hvad man kan nå, men længere tid kan de i virkeligheden ikke sidde stille alligevel, så det passer nok egentlig meget godt. Udover at lære engelsk bruger de små tiden på at gå på toiletet, spise kogte pærer, drikke vand og få smurt creme i ansigtet. Jeg har forsøgt at lege med dem mange gange, men bliver hver gang stoppet af de kinesiske lærere/pædagoger. Der er nemlig specielle tider for leg, og de ligger altså ikke onsdag og torsdag fra kl. 15-16, hvor os foreign teachers besøger klasserne. Så legetøjet må ikke røres, og ligger i stedet pænt langs vinduet, ligesom at der helst skal være ganske stille i lokalet. Ro på. I det hele taget er det pædagogerne, der skaber den trykkede stemning, der gør, at jeg ikke bryder mig om at være dernede. Altså, jeg kan selvfølgelig godt forstå at børnene ikke hele tiden skal lege – sådan er det vel også i danske børnehaver – men ligefrem at daske til dem, rykke i dem, råbe ad dem eller sende dem uden for døren, fordi de, ganske naturligt, søger hen mod legetøjet, der ligger lige foran dem, synes jeg ikke er i orden. Hele creme-seancen er også meget mere voldsom, end den egentlig behøver at være; pædagogerne tværer deres hænder rundt i ansigtet på børnene, så både næse og mund er dækket til, og barnet spræller for at komme fri. Der er absolut ingenting i vejen med børnene, som alle er rigtig kære og tågede, og jeg har virkelig ondt af dem, over at de sidder fast i sådan et sindssygt skolesystem som Kinas.
I Kindergarden går det godt – dvs. er kommet lidt ind i en dårlig stime, hvor man ikke lige får forberedt sig så super fantastisk til hver time, men i stedet ”tager den lidt på rutinen”... Der er jo nogle sange og lege som altid virker, og hver undervisningstime er mere eller mindre bygget op på samme måde; først går vi igennem ”introen”, hvor jeg lægger ud med at sige; ”Good morning, children!” og eleverne svarer ”Good morning, teacher”, derefter kan man snakke om vejret, hvilken dag det er, hvordan de har det (noget der kan gå rigtig lang tid med, da vi har gennemgået en række basis ”emotions”, som ”happy”, ”angry”, ”sad”, ”tired” osv. osv. – det lyder måske som en simpel og lidt ligegyldig ting, men egentlig giver det børnene mulighed for, for en gang skyld at tænke selvstændigt). Efter ”introen” synger vi enten en sang (sortimentet er her ligesådan ved at være pænt) eller, hvis børnene virker fokuserede, går vi over til noget mere fagligt, som for eksempel at gennemgå ord og sætninger. Cirka hveranden gang introducerer jeg dem for nogle nye ord. Lige nu er vi i gang med noget vej/transport/offentlige steder-tema, hvilket er ret tørt, og derfor går der lidt længere tid mellem introduceringen af nye ord. Nogle gange undrer man sig også virkelig over, hvorfor børnene dog skal lære ord som ”crossing bridge” og ”zebra crossing”, som jo er fuldstændig unødvendige for et 5-årigt barn (jeg har endda indtil nu undværet dem i mit ordforråd i 20 år, uden at være kommet i problemer), men man må jo gøre hvad lærerne beder om. Også selvom det er idiotisk. Hvilket det tit er. Enough with the bitching... Vi har det jo alle meget godt, selvom kineserne og deres metoder en gang i mellem virkelig går én på nerverne. Til sidst slutter vi af med en sang, så undervisningen lige bliver rundet af, og børnene får lov til at skabe sig lidt. Det fungerer meget godt.
Nu er vi jo faktisk over halvvejs igennem november måned, og udover at vi snart har været i 3 måneder, betyder det, at julen nærmer sig! Det sjove er bare, at vi næsten ikke har mærket noget til det.. Ingen julepynt i gaderne, musik i radioen, tunge Salling-kataloger eller reklamer for årets TV-julekalender; NADA! Meget dejligt egentlig, ikke at blive bombarderet med alverdens tilbud og stresset over gave-ræset, men mon ikke vi kommer til at savne julen alligevel, når vi kommer ind i december... Vores juleaften er forresten blevet inddraget af skolen, da vi i stedet for at hygge sammen bare os danskere, nu skal optræde til et stort show herpå skolen, hvor de ansatte er inviterede. Juleaften ville selvfølgelig ikke være blevet det samme alligevel, så egentlig gør det mig ikke det helt store, om vi fejrer det d. 24. eller 25., men det er mere princippet i, at ledelsen ikke tager hensyn til vores skikke. Julen er jo lige meget hvordan man ser på, den vigtigste tradition vi har, og d. 24. den mest hellige dag, som man kun meget nødigt vil bruge på at optræde i forbindelse med et show på ens arbejdsplads. Men ja, ja... Forberedelsen til vores optræden er forresten i fuld gang – for trods den lille fornærmelse over at kineserne tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med vores traditioner, så tager vi skam showet meget alvorligt. Vi har valgt at lave et slags danse-show, der lægger ud med Michael Jacksons ”Smooth Criminal”, hvor vi bl.a. laver moon walk og andre Jackson-classics (: Derefter går sangen over i noget swing-jive –et eller andet, hvor drengene skal smide rundt med os piger – jeg skal blandt slå en baglæns kolbøtte over Andreas’ ryg, og drejes 360 grader rundt i luften af Lars og Andreas! Mest af alt ligner det noget fra ”Vild med Dans”... Det bliver vildt! Indtil videre er øvningen gået helt fint – faktisk overraskende godt! – og jeg er sikker på det bliver et fedt show – trods den malplacerede dato ;)
Jeg smutter igen. Må til Baby class, men vil lige slutte af med at lave endnu et link ind til Sarahs blog, som for tiden bliver opdateret i langt større stil end min; www.sarahsnyeverden.blogspot.com. Som sagt oplever vi jo de fleste samme ting, og Sarah er også en af dem, jeg snakker mest med fra holdet :)
Hav det godt!
PS. Alle billederne er af mine børn fra Kindergarden fra Morning Excersize og flaghejsning i gården foran skolen
