Jep, så skriver jeg for tredje gang herfra den grønne stol. Der er egentlig ikke sket overdrevet meget siden sidst, men i aften har jeg tid til at fortælle lidt mere om Tianjin. Det gør jeg så, mens Sarah stryger tøj og Kathrine synger med på Jack Johnson.
Vi er alle så småt ved at vænne os til at være her – det meste er ved at være set nu, i forhold til hvad der i en danskers øjne ville være underlig adfærd :) Trafikken er heller ikke så overvældende længere; altså, som jeg skrev tidligere, så ER der enten ingen regler, eller også så vælger alle bare at ignorere dem. Ihvertfald er trafikken vanvittig, og jeg har aldrig hørt nogen dytte så meget. Men, men.. Der er er ofte system i kaos, og der er da også begyndt at danne sig et mønster her. Bilerne er nødt til at gå amok med hornet, da der netop ikke rigtig findes nogle regler for hvordan man må køre, og dytteriet betyder derfor i højere grad ”Pas på” eller ”Vær opmærksom” frem for ”Fuck dig!!” som i Danmark. Lægger faktisk knap nok mærke til larmen længere.
Med maden er det dog en anden sag. Normalt eeeeelsker jeg kinesisk, og står gladeligt i kø for en lun China box i Bispensgade, men altså... En dansk forårsrulle er ikke helt som en kinesisk; derhjemme er maden ligesom fordansket – næsten som en light-udgave af den ægte vare – så selvom en evig, bundløs China box umiddelbart lyder som en fantastisk ting, så er virkeligheden lidt anderledes. Er dog ved at kende maden i kantinen så godt, at jeg kan styre uden om det alt for farlige, som fx tyfo (det falske kød!), olie-brødet (også kaldet lip gloss-brødet, da det føles som om man har læbepromade på, når man har spist det) og andeæg. Har en rigtig fæl historie om netop andeæg - var så uheldig at støde på et råddent ét for et par dage siden, men ved dog ikke helt om jeg er klar til at fortælle historien endnu... Får stadig kvalme ved tanken! Puuuha... I’ve learnt it the hard way, you see ;)
Har forresten følt mig ret disconnected fra resten af verden i weekenden; internettet har været nede på hele skolen siden fredag og min nye kinesiske telefon døde I lørdags – den overlevede ikke turen i vaskemaskinen. RIP. Først lå den svævende mellem liv og død i vindueskarmen; dernæst fik den en intense føntørringsbehandling, og så endda ud til at komme sig lidt, men genoplivningen slog fejl, og søndag d. 30. august 2009 blev min nye Nokia 1202 erklæret død. Stendød. Endnu en trist drukneulykke. Ja, undskyld mor, min første vask slog fejl... Men fra NU AF husker jeg at tjekke alle lommer. Også dem bagpå.
Har ikke helt besluttet mig for om jeg vil købe en ny telefon endnu. Skal først komme mig over tabet. Havde faktisk ligeså lige pimpet den ”the chinese way” med Hello Kitty-klistermærker all over – den var et Hello Kitty-mareridt!
Nåh, men netop fordi internettet er nede, sender jeg indlægget her fra Starbucks senere i aften. Sådan er det nogle gange her på centret. Sommetider mangler nettet, andre dage vandet, og strømmen er faktisk også gået en enkelt gang. Heldigvis varer det normalt ikke særlig længe, så vi overlever :)
I sidste indlæg skrev jeg om vejret og forureningen. Vi troede indtil fornylig at solen aldrig skinnede i Tianjin – altså der ligger konstant jo en dyne af smog (blanding af røg og tåge; smoke and fog = smog) – men det regnede en dag i sidste uge, og derefter klarede det op, så vejret har været meget mere klart, og solen er igen synlig. Hurra!
Nogle af børnene er allerede startet på skolen igen, og resten begynder i morgen = vi har vores første arbejdsdag i morgen. Vi har lige fået at vide, hvor vi hver især skal arbejde; størstedelen af os (dvs. 9 ud af 12) skal åbenbart arbejde i børnehaven, som er for de 4-årige, og i det der kaldes ”Baby-class” som er for de allermindste fra 2-3 år. Vi fik en rundvisning på skolen i formiddags, og det var en smule svært at finde rundt i, men det var sådan jeg forstod det. Kathrine er den eneste som skal arbejde i Preschool (for de 5-årige), og hun skal dele kontor med en anden engelsklærer, Miss Lee, som bare overhovedet ikke taler engelsk – eller jo, ganske lidt... Men en af Kathrines første opgaver var at give børnene engelske navne! Nu er der en masse kinesiske ”Steves’” og ”Brandons” ;) Ellers skulle skolen bruge 2 af os i Primary School (for de ældste elever) - det er det sværeste, da man skal være mest forberedt til timerne, for nivauet er jo også højere. Den opgave fik Mette og Maria som begge tidligere har arbejdet som vikarer. Så jeg har altså fået arbejde hos de mindste. Lige nu, føles det ret nedern. Havde indstillet mig på, at undervise lidt større børn, som fatter lidt mere, men altså... Niveaumæssigt er det jo ikke en udfordring at undervise 2-4-årige, men så er det måske en udfordring på en anden måde. Kommer nok til at gentage ord en milliongange, synge og lærer dem engelske remser. Ja, ja... Det bliver sikkert også spændende nok.
Nåh, jeg smutter igen. Har rejst mig fra lænestolen, og taget en taxa med nogle af de andre ned på Starbucks for at bruge deres internet. Retter indlægget her igennem med en dejlig, kold iced blended chocolate i hånden. My favorite! Har tænkt over det, og er egentlig sikker på jobbet i børnehaven nok skal blive rigtig spændende - på en anden måde end jeg havde regnet med, ja, men stadig fedt. Vi har snakket om, at vi nok får langt friere hænder til at gøre hvad vi vil, end dem i Preschool og Primary School, som hele tiden har en kinesisk lærers ånde i nakken. Nu må vi se i morgen. Glæder mig til endelig at møde børnene. Hav det super!
Sofie.
PS. Blev nær angrebet af en flagermus på gangen i går aftes, og i dag, da vi stod ude i fællesrummet og ventede på elevatoren siger Kristian: "Hov, der er sgu en flagermus..." (!!!) Jeg reagerede instinktivt og flygtede ud af døren. Fik smadret Kristians computer ind i væggen og en hudafskrabning på armen af det - men i det mindste slap jeg for rabies.. ;)
PPS. Internettet kommer vist først tilbage en gang i midten af ugen, og Facebook er stadig ret svær at komme ind på lige meget hvor man er, så har lidt svært ved at svare jer, selvom jeg gerne vil. Det er ret frustrende. Min mobiler somsagt død, men I kan ringe til Sarah, hvis det er meget vigtigt på 008613821640673.
mandag den 31. august 2009
onsdag den 26. august 2009
6. dage i Tianjin
Nu er det blevet tid til endnu et indlæg. Fortsætter hvor jeg slap. Nogenlunde..
I dag er det onsdag d. 26. = 6. dag i Kina og fars fødselsdag! TILLYKKE!
Indtil på fredag har vi fri, så de sidste par dage har vi bare tullet rundt på egen hånd, dvs. vi kigger i Kilroy-bogen eller spørger vores kontaktperson om gode steder, og så får vi adressen og hopper med en taxa. Det koster kun 8 kr at køre de fleste steder hen, og når vi så er 4 personer der deler, er det jo absolut ingenting. Så det udnytter vi en del :) Taxachaufførene herovre - som altid er mænd - har det forresten med ALTID at have en eller anden underlig/sjov ting i bilen. For det meste har han lige pyntet bakspejlet med en lille buddha figur der hænger og dingler, og ofte har de også noget mystisk the eller små beholdere med noget der ligner blæksprutte-sugekopper i. Nogle af de andre har endda oplevet at han havde døde skildpadder i et net på gulvet!
Udover sightseeing, får vi også set en del dvd-film i fællesrummet. Har lige været nede med to andre og købe en masse nye film - de er ligesom alt andet også vildt billige.
Vi sover faktisk ikke så længe igen, for morgenmaden er kun fra klokken 7:30 - 8:30. I morges havde jeg lige en indre kamp; skal man stå op, eller skal man hellere tage et par timer mere, og nøjes med frokost 11:30? Big decision.. Endte dog med at stå op. Beslutningen bliver ekstra svær, da morgenmaden faktisk ikke er så god - den består for det meste af risgrød, bønnegrød, nuddelsuppe, forskelligt kinesisk brød (gerne med ting indbagt), toast og marmelade - men på den anden side, er det jo alligevel mad. Frokost og aftensmad plejer forresten at være super! Det er jo en buffet og udvalget er tit ret stort. Det går også fremad med at spise med pinde - vi er alle ret hurtige efterhånden! Vand til maden skal man selv tage med ned i kantinen, men tilgengæld er der fri sodavands-bar dernede. Det er dejligt med lidt cola til ens bønnegrød kl. 8 om morgenen. Jeg tror egentlig de ansatte på skolen vil os det bedste med al den cola. De tror muligvis, at man i Danmark drikker sodavand til alt, da det jo er en vestlig ting. På samme måde serverer de pomfritter, pizza og burgere, når de vil lave "vestlig mad" :) Nåh, men grunden til at jeg skriver, at frokosten og aftensmaden "plejer" at være virkelig godt, er at kokken holder ferie denne uge = elendig mad. Tror stort set alle gik ud og købte ny frokost i dag, da der igen blev serveret andeæg (som eksploderer når man piller dem, og har en virkelig mærkelig lugt - been there, tried that!), tørt brød og vandmelon. Ikke noget man bliver mæt af.. Nok om mad.
Dagene, siden vi kom, har somsagt gået med at falde til - dvs. indkøb af diverse sager, rengøring, indretning etc. og ellers er vi blevet vist lidt rundt i Tianjin; bl.a. Cultural Street og shopping-gaden/storecentre, og på egenhånd har vi set TV-tårnet, buddhistiske templer, gade-markeder og lokalområdet. Sikkert også noget mere, jeg bare ikke lige kan huske nu. Nede på hjørnet fandt vi faktisk en lidt "europæisk" butik, der sælger ordentlig mælk, cornflakes, lurpak-smør og en wannabe-nutella, der hedder "Nussa" :) Det var også dér, hvor vi frustrerede gik hen efter den skuffende frokost på skolen.
Jeg er forresten (endelig) kommet over jetlaget nu, og har heller ikke hjemve længere - eller man længes vel altid lidt hjem, når man får serveret et eller andet udefinerbart slimet-halløj, er ved at blive kørt over 15 gange, når man krydser vejen, eller når man besøger et offentligt toilet, men det er bare kortvarigt.
Værelset er også blevet en del hyggeligere. Gad virkelig godt, jeg kunne lægge billeder ud, men det er ikke lykkedes endnu. Vi har fundet et link, hvorfra man kan logge på Facebook, men forbindelsen er for langsom til at man kan uploade billeder derpå desværre.
I aften tager vi muligvis i byen. Kathrine og jeg snakkede om at holde risvin-fest på vores værelse, men lad os nu se om det bliver til noget. Har en Skype-date med Ida kl. 20 ihvertfald.
Jeg tror jeg stopper her. I skal som sagt bare skrive, hvis I vil se billeder. Det er ret svært at beskrive, hvordan her egentlig er. Når man går på gaden er der ikke bare en masse at se, men også lugte! Så kommer der lige en dunst af kloak fra højre, røgelse fra venstre og lidt længere fremme nyser man af bilosen. Det er kort sagt en meget spændende og blandet oplevelse at være i Kina!
Vi skrives ved! Sofie.
I dag er det onsdag d. 26. = 6. dag i Kina og fars fødselsdag! TILLYKKE!
Indtil på fredag har vi fri, så de sidste par dage har vi bare tullet rundt på egen hånd, dvs. vi kigger i Kilroy-bogen eller spørger vores kontaktperson om gode steder, og så får vi adressen og hopper med en taxa. Det koster kun 8 kr at køre de fleste steder hen, og når vi så er 4 personer der deler, er det jo absolut ingenting. Så det udnytter vi en del :) Taxachaufførene herovre - som altid er mænd - har det forresten med ALTID at have en eller anden underlig/sjov ting i bilen. For det meste har han lige pyntet bakspejlet med en lille buddha figur der hænger og dingler, og ofte har de også noget mystisk the eller små beholdere med noget der ligner blæksprutte-sugekopper i. Nogle af de andre har endda oplevet at han havde døde skildpadder i et net på gulvet!
Udover sightseeing, får vi også set en del dvd-film i fællesrummet. Har lige været nede med to andre og købe en masse nye film - de er ligesom alt andet også vildt billige.
Vi sover faktisk ikke så længe igen, for morgenmaden er kun fra klokken 7:30 - 8:30. I morges havde jeg lige en indre kamp; skal man stå op, eller skal man hellere tage et par timer mere, og nøjes med frokost 11:30? Big decision.. Endte dog med at stå op. Beslutningen bliver ekstra svær, da morgenmaden faktisk ikke er så god - den består for det meste af risgrød, bønnegrød, nuddelsuppe, forskelligt kinesisk brød (gerne med ting indbagt), toast og marmelade - men på den anden side, er det jo alligevel mad. Frokost og aftensmad plejer forresten at være super! Det er jo en buffet og udvalget er tit ret stort. Det går også fremad med at spise med pinde - vi er alle ret hurtige efterhånden! Vand til maden skal man selv tage med ned i kantinen, men tilgengæld er der fri sodavands-bar dernede. Det er dejligt med lidt cola til ens bønnegrød kl. 8 om morgenen. Jeg tror egentlig de ansatte på skolen vil os det bedste med al den cola. De tror muligvis, at man i Danmark drikker sodavand til alt, da det jo er en vestlig ting. På samme måde serverer de pomfritter, pizza og burgere, når de vil lave "vestlig mad" :) Nåh, men grunden til at jeg skriver, at frokosten og aftensmaden "plejer" at være virkelig godt, er at kokken holder ferie denne uge = elendig mad. Tror stort set alle gik ud og købte ny frokost i dag, da der igen blev serveret andeæg (som eksploderer når man piller dem, og har en virkelig mærkelig lugt - been there, tried that!), tørt brød og vandmelon. Ikke noget man bliver mæt af.. Nok om mad.
Dagene, siden vi kom, har somsagt gået med at falde til - dvs. indkøb af diverse sager, rengøring, indretning etc. og ellers er vi blevet vist lidt rundt i Tianjin; bl.a. Cultural Street og shopping-gaden/storecentre, og på egenhånd har vi set TV-tårnet, buddhistiske templer, gade-markeder og lokalområdet. Sikkert også noget mere, jeg bare ikke lige kan huske nu. Nede på hjørnet fandt vi faktisk en lidt "europæisk" butik, der sælger ordentlig mælk, cornflakes, lurpak-smør og en wannabe-nutella, der hedder "Nussa" :) Det var også dér, hvor vi frustrerede gik hen efter den skuffende frokost på skolen.
Jeg er forresten (endelig) kommet over jetlaget nu, og har heller ikke hjemve længere - eller man længes vel altid lidt hjem, når man får serveret et eller andet udefinerbart slimet-halløj, er ved at blive kørt over 15 gange, når man krydser vejen, eller når man besøger et offentligt toilet, men det er bare kortvarigt.
Værelset er også blevet en del hyggeligere. Gad virkelig godt, jeg kunne lægge billeder ud, men det er ikke lykkedes endnu. Vi har fundet et link, hvorfra man kan logge på Facebook, men forbindelsen er for langsom til at man kan uploade billeder derpå desværre.
I aften tager vi muligvis i byen. Kathrine og jeg snakkede om at holde risvin-fest på vores værelse, men lad os nu se om det bliver til noget. Har en Skype-date med Ida kl. 20 ihvertfald.
Jeg tror jeg stopper her. I skal som sagt bare skrive, hvis I vil se billeder. Det er ret svært at beskrive, hvordan her egentlig er. Når man går på gaden er der ikke bare en masse at se, men også lugte! Så kommer der lige en dunst af kloak fra højre, røgelse fra venstre og lidt længere fremme nyser man af bilosen. Det er kort sagt en meget spændende og blandet oplevelse at være i Kina!
Vi skrives ved! Sofie.
søndag den 23. august 2009
Forresten..
Sad og rodede med kameraet og prøvede at lægge billeder over, men nu har jeg lige fået at vide af en af pigerne, at man ikke kan uploade billeder på Blogspot gennem det link vi bruger. Men jeg finder ud af det. Ellers kan jeg også bare sende billeder til jeres email. Bare skriv!
Tianjin
Hej alle!
Endelig er der mulighed for at skrive herinde. Udover at internettet ikke har fungeret og Blogspot er blokeret af den kinesiske regering, har jeg faktisk ikke haft tid til at sætte mig ned og fortælle om Kina og turen herover før nu.
Lige nu ligger jeg i en stor grøn lænestol på Kathrine og mit nye kæmpe værelse, der, udover stolen, består af 3 køjesenge, et par klædeskabe, skriveborde og et lille køleskab. Ret minimalistisk faktisk. Da vi flyttede ind i går, er det lidt sparsomt med indretningen, meeen vi vil med tiden forsøge at indrette stedet så hyggeligt som muligt – gerne i temaet ”Chinese Wedding”.
Rejsen herover gik fint; flyene afgik til tiden, vi blev modtaget af vores kinesiske kontakt person, Becky, i lufthavnen og køreturen i mini-bussen fra Beijing til Tianjin var også finno. Da vi nåede frem blev vi ret overraskede over, hvor stor skolen og centeret egentlig er – de to bygninger er ENORME! Vi bor ikke i hjertet af Tianjin, men stadig i den sydlige del af centrum, og der er derfor altid masser liv og larm i kvarteret, der, ligesom resten af Kinas storbyer, er præget af industri og byggeri. Cathay Future skilder sig dog meget ud med sin modernitet og luksus-agtige udseende, og står egentlig i stærk kontrat til resten af området. Jeg ved ikke hvordan jeg bedst kan beskrive skolen og centeret, og vil lægge nogle billeder ind i stedet snart. Det er vist det nemmeste.
Da vi ankom fredag eftermiddag var der en del praktiske problemer med værelser – bl.a. var der kun skoldende vand i hanerne og nogle af de værelser, som vi skulle have flyttet ind i, var ikke gjort rene pga. en Summercamp, der åbenbart lige var overstået. Det hele har løst sig nu, men det var ret irriterende at tingene ikke var i orden, da vi ankom meget, meget trætte. Senere den aften holdt skolen forresten en lille velkomst-middag for os. Mig og 3 andre var så trætte at vi crashede allerede kl. 19, hvilket viste sig at være utrolig dumt gjort, for jeg vågnede lysvågen kl. 22, og troede det var morgen. Damn you, jetlag!! Kathrine var heldigvis også vågen, så vi stod op og så et par film på min computer ude i fællesrummet – mange tak for filmene Christian!! Derefter gik det lidt nemmere med at sove.
Når man ligger i sengen og desperat forsøger at falde i søvn, tænker man alt, alt for meget over tingene, og jeg fik derfor hjemve. Meget endda. Kina er så anderledes fra Danmark, og jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at jeg kan vænne mig til det. Fx i dag da jeg stod i kø til et offentligt toilet i et indkøbscenter, står der en dame foran mig, som jeg kunne se faktisk arbejdede i centret, og da det bliver hendes tur, tisser hun bare med åben dør! Det skal lige siges toilet-køen var lang og samtidig er toiletterne herovre ikke ligesom de danske; de kinesiske toiletter er bare et hul i gulvet, så det var ikke super lækkert at se en fremmed tisse. Trafikken er også totalt sindssyg! Her gælder ingen regler! At krydse vejen er faktisk meget lig russisk roulette, og at leje en cykel (som nogle af de andre snakker om) er selvmord. Det er helt vildt... Så er der selvfølgelig maden, vejret, systemet osv osv.. Vi har en enorm god udsigt fra vores vindue ud over byen (vi bor alle på 9. etage), men bygningerne over for har sådan et støvet udseende pga. luftforureningen. Det er faktisk så slemt, at den øverste del af TV-tårnet ser helt utydelig ud, når man står lige under det. Vi troede først bare det var tåge eller en slags dis, men nej: støvskyen ligger altid over byen.
Nåh, jeg tror jeg vil til at stoppe for nu. Børnene starter først i skole igen d. 31. August, så vi har stadig nogle dage til at tulle rundt. Skolens ansatte holder os dog meget beskæftigede – nogle gange er det lidt som om, de ingen forståelse har for os overhovedet, som dengang vi netop var ankommet og klagede over værelserne. For dem er standarden vel høj, og kinesere har det generelt dårligt med planlægning, og kan meget bedre lide, at finde på ting henad vejen. De kalder det spontanitet, jeg kalder det sløssethed (hvis det da er et ord). Ej, men det er ikke for at lyde indebrandt, men der er bare så stor forskel på den danske og den kinesiske tankegang, og nogle gange er det lidt svært at forstå hinanden. De mange kulturforskelle gør dog samtidig alt meget nyt og spændende.
Jeg vil skrive meget, meget mere på et andet tidspunkt om byen, skolen og hvad vi ellers går og laver, men jeg er lidt for træt lige nu. Vi fejrede Kathrines 21-års fødselsdag i går, og i morges skulle vi så mødes kl. 9 nede foran centeret, klar til udflugt til Cultural Street (en gammel traditionel kinesisk gade, der er blevet shinet op – et rigtigt turiststed). Gaden var sådan set spændende nok, men vi er alle bare ret smadrede lige nu.
Har forresten fået købt telefon, dyne, nyt sengetøj, en masse rengøringsgrej (den kinesiske definition af ”rent” er lidt forskellig fra den danske – vi har forresten selv ansvar for rengøringen af vores værelser fremover), bøjler til skabet og en masse andre småting, og så krydser jeg fingrer for at Cathay Future og Kina snart føles som et hjem.
Håber alle derhjemme har det godt! Skriv gerne mails til min hotmail adresse: sofisen89@hotmail.com . Både Blogspot, YouTube og Facebook er blokeret for tiden - en af pigerne har heldigvis fundet en måde at smutte uden om blokaden, så nu kan jeg komme på Blogspot, men Facebook er stadig lukket land. Vi arbejder på det ;)
Sofie!
Endelig er der mulighed for at skrive herinde. Udover at internettet ikke har fungeret og Blogspot er blokeret af den kinesiske regering, har jeg faktisk ikke haft tid til at sætte mig ned og fortælle om Kina og turen herover før nu.
Lige nu ligger jeg i en stor grøn lænestol på Kathrine og mit nye kæmpe værelse, der, udover stolen, består af 3 køjesenge, et par klædeskabe, skriveborde og et lille køleskab. Ret minimalistisk faktisk. Da vi flyttede ind i går, er det lidt sparsomt med indretningen, meeen vi vil med tiden forsøge at indrette stedet så hyggeligt som muligt – gerne i temaet ”Chinese Wedding”.
Rejsen herover gik fint; flyene afgik til tiden, vi blev modtaget af vores kinesiske kontakt person, Becky, i lufthavnen og køreturen i mini-bussen fra Beijing til Tianjin var også finno. Da vi nåede frem blev vi ret overraskede over, hvor stor skolen og centeret egentlig er – de to bygninger er ENORME! Vi bor ikke i hjertet af Tianjin, men stadig i den sydlige del af centrum, og der er derfor altid masser liv og larm i kvarteret, der, ligesom resten af Kinas storbyer, er præget af industri og byggeri. Cathay Future skilder sig dog meget ud med sin modernitet og luksus-agtige udseende, og står egentlig i stærk kontrat til resten af området. Jeg ved ikke hvordan jeg bedst kan beskrive skolen og centeret, og vil lægge nogle billeder ind i stedet snart. Det er vist det nemmeste.
Da vi ankom fredag eftermiddag var der en del praktiske problemer med værelser – bl.a. var der kun skoldende vand i hanerne og nogle af de værelser, som vi skulle have flyttet ind i, var ikke gjort rene pga. en Summercamp, der åbenbart lige var overstået. Det hele har løst sig nu, men det var ret irriterende at tingene ikke var i orden, da vi ankom meget, meget trætte. Senere den aften holdt skolen forresten en lille velkomst-middag for os. Mig og 3 andre var så trætte at vi crashede allerede kl. 19, hvilket viste sig at være utrolig dumt gjort, for jeg vågnede lysvågen kl. 22, og troede det var morgen. Damn you, jetlag!! Kathrine var heldigvis også vågen, så vi stod op og så et par film på min computer ude i fællesrummet – mange tak for filmene Christian!! Derefter gik det lidt nemmere med at sove.
Når man ligger i sengen og desperat forsøger at falde i søvn, tænker man alt, alt for meget over tingene, og jeg fik derfor hjemve. Meget endda. Kina er så anderledes fra Danmark, og jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at jeg kan vænne mig til det. Fx i dag da jeg stod i kø til et offentligt toilet i et indkøbscenter, står der en dame foran mig, som jeg kunne se faktisk arbejdede i centret, og da det bliver hendes tur, tisser hun bare med åben dør! Det skal lige siges toilet-køen var lang og samtidig er toiletterne herovre ikke ligesom de danske; de kinesiske toiletter er bare et hul i gulvet, så det var ikke super lækkert at se en fremmed tisse. Trafikken er også totalt sindssyg! Her gælder ingen regler! At krydse vejen er faktisk meget lig russisk roulette, og at leje en cykel (som nogle af de andre snakker om) er selvmord. Det er helt vildt... Så er der selvfølgelig maden, vejret, systemet osv osv.. Vi har en enorm god udsigt fra vores vindue ud over byen (vi bor alle på 9. etage), men bygningerne over for har sådan et støvet udseende pga. luftforureningen. Det er faktisk så slemt, at den øverste del af TV-tårnet ser helt utydelig ud, når man står lige under det. Vi troede først bare det var tåge eller en slags dis, men nej: støvskyen ligger altid over byen.
Nåh, jeg tror jeg vil til at stoppe for nu. Børnene starter først i skole igen d. 31. August, så vi har stadig nogle dage til at tulle rundt. Skolens ansatte holder os dog meget beskæftigede – nogle gange er det lidt som om, de ingen forståelse har for os overhovedet, som dengang vi netop var ankommet og klagede over værelserne. For dem er standarden vel høj, og kinesere har det generelt dårligt med planlægning, og kan meget bedre lide, at finde på ting henad vejen. De kalder det spontanitet, jeg kalder det sløssethed (hvis det da er et ord). Ej, men det er ikke for at lyde indebrandt, men der er bare så stor forskel på den danske og den kinesiske tankegang, og nogle gange er det lidt svært at forstå hinanden. De mange kulturforskelle gør dog samtidig alt meget nyt og spændende.
Jeg vil skrive meget, meget mere på et andet tidspunkt om byen, skolen og hvad vi ellers går og laver, men jeg er lidt for træt lige nu. Vi fejrede Kathrines 21-års fødselsdag i går, og i morges skulle vi så mødes kl. 9 nede foran centeret, klar til udflugt til Cultural Street (en gammel traditionel kinesisk gade, der er blevet shinet op – et rigtigt turiststed). Gaden var sådan set spændende nok, men vi er alle bare ret smadrede lige nu.
Har forresten fået købt telefon, dyne, nyt sengetøj, en masse rengøringsgrej (den kinesiske definition af ”rent” er lidt forskellig fra den danske – vi har forresten selv ansvar for rengøringen af vores værelser fremover), bøjler til skabet og en masse andre småting, og så krydser jeg fingrer for at Cathay Future og Kina snart føles som et hjem.
Håber alle derhjemme har det godt! Skriv gerne mails til min hotmail adresse: sofisen89@hotmail.com . Både Blogspot, YouTube og Facebook er blokeret for tiden - en af pigerne har heldigvis fundet en måde at smutte uden om blokaden, så nu kan jeg komme på Blogspot, men Facebook er stadig lukket land. Vi arbejder på det ;)
Sofie!
tirsdag den 11. august 2009
Og forberedelsen fortsætter.
Endnu et vigtigt skridt mod et godt ophold i Kina er nu taget. Har lige registreret mig som dansker i udlandet på den danske ambassade i Beijings hjemmeside, så jeg kan blive inviteret med til den årlige julefrokost.
På lørdag er det sidste informationsmøde inden afrejsen, som igen afholdes i Århus. Denne gang handler det vist mest om en introduktion til det kinesiske sprog. Er også ved at være lidt træt af at øve foran computeren; http://www.radio86.dk/alt-om-kina/kinesisk-sprog/sprogskolen/8298/lektion-2-en-kort-samtale . Efter lektion 6 blev det lidt for avanceret...
Vaccine update: Troede lige jeg var færdig med sprøjterne, men det viser sig at jeg stadig mangler tyfus. Dammit!
På lørdag er det sidste informationsmøde inden afrejsen, som igen afholdes i Århus. Denne gang handler det vist mest om en introduktion til det kinesiske sprog. Er også ved at være lidt træt af at øve foran computeren; http://www.radio86.dk/alt-om-kina/kinesisk-sprog/sprogskolen/8298/lektion-2-en-kort-samtale . Efter lektion 6 blev det lidt for avanceret...
Vaccine update: Troede lige jeg var færdig med sprøjterne, men det viser sig at jeg stadig mangler tyfus. Dammit!
tirsdag den 4. august 2009
Projektet
Okay. Med 16 dage til afrejse er det vel på tide at skrive sit første blogindlæg. Hmm.. Satte jo barren højt i 2006 med min USA-blog. Smækker lige noget Kings of Convenience på, så går det nok nemmere. Godt så.
Siden opholdet i Minnesota har jeg længtes rigtig meget efter udlandet og forandring i det hele taget, og det virkede derfor naturligt at lede efter arbejde uden for Danmarks grænser, da 3.g begyndte at lagge mod enden ( - det danske arbejdsmarked har i øvrigt vist heller ikke rigtig brug for mig i øjeblikket). For at gøre en lang historie kort, gik der nogle måneder, hvor jeg ledte og ledte i organisations-junglen efter det rigtige projekt, og det fandt jeg så gennem ChinaLink. En dansk organisation med hovedsæde i Århus, der 2 gange årligt sender omkring 12 danske unge til Tianjin, Kina, for at undervise børn i engelsk på en lokal skole. Projektet er fedt, fordi vi, udover at lære en fremmed kultur at kende, skal bruge vores engelsk på en ny måde. Samtidig fungerer balancen mellem vant og uvant rigtig godt, idet man ikke er mutters alene i et fremmed land, men derimod bor sammen med andre i samme situation. Så har jeg også nogle at holde jul med! YAY! - har forresten set billeder af de kære kineser børn, og de er seriøst ikke til at stå for :) Af en eller anden grund ser kinesere yngre ud end de egentlig er.. Undervisningen står på til sidst i januar, og derefter har vi 6 uger til at rejse rundt på egen hånd i Kina. Fedt!
Midt i juni mødtes os deltagere til et informationsmøde i Århus, og det var en enorm lettelse at hilse på de andre, som alle virkede rigtig flinke og engagerede! Virkelig en positiv overraskelse, og jeg er ikke længere i tvivl om at det bliver nogle spændende måneder i Kina med de andre. Udfordrende selvfølgelig. Men altså... Nu er det tid til at se verden uden for Aalborg i øjnene igen. Glæder mig rigtig meget.
For mere info om projektet og skolen, kig her: http://www.chinalink.dk/artikler/danske%20vaerdier%20paa%20proeve.pdf eller her: http://www.chinalink.dk/artikler/dansk%20laerer%20paa%20proeve.pdf
Siden opholdet i Minnesota har jeg længtes rigtig meget efter udlandet og forandring i det hele taget, og det virkede derfor naturligt at lede efter arbejde uden for Danmarks grænser, da 3.g begyndte at lagge mod enden ( - det danske arbejdsmarked har i øvrigt vist heller ikke rigtig brug for mig i øjeblikket). For at gøre en lang historie kort, gik der nogle måneder, hvor jeg ledte og ledte i organisations-junglen efter det rigtige projekt, og det fandt jeg så gennem ChinaLink. En dansk organisation med hovedsæde i Århus, der 2 gange årligt sender omkring 12 danske unge til Tianjin, Kina, for at undervise børn i engelsk på en lokal skole. Projektet er fedt, fordi vi, udover at lære en fremmed kultur at kende, skal bruge vores engelsk på en ny måde. Samtidig fungerer balancen mellem vant og uvant rigtig godt, idet man ikke er mutters alene i et fremmed land, men derimod bor sammen med andre i samme situation. Så har jeg også nogle at holde jul med! YAY! - har forresten set billeder af de kære kineser børn, og de er seriøst ikke til at stå for :) Af en eller anden grund ser kinesere yngre ud end de egentlig er.. Undervisningen står på til sidst i januar, og derefter har vi 6 uger til at rejse rundt på egen hånd i Kina. Fedt!
Midt i juni mødtes os deltagere til et informationsmøde i Århus, og det var en enorm lettelse at hilse på de andre, som alle virkede rigtig flinke og engagerede! Virkelig en positiv overraskelse, og jeg er ikke længere i tvivl om at det bliver nogle spændende måneder i Kina med de andre. Udfordrende selvfølgelig. Men altså... Nu er det tid til at se verden uden for Aalborg i øjnene igen. Glæder mig rigtig meget.
For mere info om projektet og skolen, kig her: http://www.chinalink.dk/artikler/danske%20vaerdier%20paa%20proeve.pdf eller her: http://www.chinalink.dk/artikler/dansk%20laerer%20paa%20proeve.pdf
mandag den 3. august 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
