torsdag den 31. december 2009

Nytår, nyt skema og Parents Day

Jep, så blev det d. 31., og vi fejrer det nye år i aften. Planen er at spise på Tianjins højeste restaurant (på 53. etage), hvor man for 100 RMB får sit eget rum, fri bar og kan medbringe egen musik. Super! Vi er inviteret til en stor fest hos nogle andre udlændinge senere, hvor hele netværket af "foreigners" vist er indbudt, men tror egentlig bare jeg ender i byen på det sædvanlige diskotek "Scarlet", hvor der skal danses! Måske bliver der uddelt knæklys i dagens anledning dernede? Det ville ikke være første gang.. Kineserne har et eller andet med knæklys..

Der er forresten sket et par ændringer nede på skolen. Alle klasserne i Kindergarden skal opføre et eller andet stort nytårsshow d. 19. januar i anledning af Lunar New Year d. 14. februar (det kinesiske nytår), så derfor er al undervisning indstillet de næste 3 uger frem - inklusiv vores engelsk! Istedet for at tilbringe formiddagen i Kindergarden, skal vi derfor møde i Babyclass hver dag kl. 9 - 10:30, og så har vi en enkelt time fra kl. 15 hos vores børn. Det er lidt trist, for vi holder alle virkelig meget af vores klasser, og derfor prøver vi at forhandle os frem til en eller anden løsning, hvor vi måske kan blive en del af nytårsshowet. For som Becky siger, vil forældrene kun blive glade for at se os "Foreign teachers" på scenen. Forhåbenlig løser det hele sig i løbet af næste uge..

Og så havde vi jo Parents Day i dag! Jeg blev mødt af en hær af stolte forældre, da jeg intetanende ankom i Babyclass.. Heldigvis havde jeg ladet mine hullede Converse ligge hjemme på værelset den morgen, og havde i stedet min gule trøje med prikker på (meget pædagogisk), så alt i alt fremstod jeg (forhåbentlig) meget lærer-agtig. Efter en halvtimes tid med en masse "Very good" og klappen hos de allermindste besluttede Erik, Sarah og jeg at kigge op til vores "rigtige" børn i Kindergarden. Det var faktisk virkelig sjovt at møde børnenes forældre - jeg kunne genkende flere! Teddy (et af mine yndlingsbørn fra Adv. 4 - og JA, det er i orden at have yndlingselever!) fandt jeg fornylig ud af, kommer fra Korea, og hans forældre var trukket i den koreanske nationaldragt - virkelig fedt! Jeg fik taget et par billeder af lille Teddy, og de bliver lagt ud gher på siden, lige så snart jeg får fat i Annes memory card :)

Anyways, jeg må hellere smutte igen. Skal til at gøre mig klar til i aften sammen med Anne :)

Godt nytår!

fredag den 25. december 2009

Mere guf fra Kina!

Hey!

Hvis I ikke kan få nok opdateringer herfra Tianjin, så tjek også de andres blogge:

www.sarahsnyeverden.blogspot.com
www.mariaikina.smartlog.dk
www.rousingikina.blogspot.com

Sarah, det øverste link, er enormt flittig på sin blog, og har så sent som i dag skrevet et lang indlæg med billeder om vores lidt alternative juleaften.

Fortsat god jul til alle! - og endnu en gang tillykke med fødselsdagen, mor! :)

torsdag den 24. december 2009

"I aften er det juuuuleaften...

.. tra la la la laaa”

Jeg vågnede faktisk i morges med dén sang på hjernen, for i dag er nedtællingen endelig slut; det er blevet d. 24.! Dagen bliver dog ret meget anderledes fra noget jeg nogensinde har prøvet. Om knap 2 timer mødes holdet nede på 5. etage, også kaldet ”Dancing Center”, for at øve vores dansenummer, der jo skal vises senere i dag/aften. Jeg synes egentlig, det er ret fedt, at det hele bliver lidt alternativt i år, for selv vis vi forsøgte, ville julen jo alligevel aldrig blive ligesom derhjemme. Hvorfor så ikke droppe alle traditioner, når man nu er i gang, og i stedet for at danse om træet og åbne gaver, danse til Michael Jackson foran alle ens kinesiske kolleger? I see no reason why not!

I løbet af decemeber er der ellers blevet pyntet rigtig flot op her i Tianjin; kæmpe, lysende neon juletræer langs vejen og uden for indkøbscentrene, saxofon-spillende Santa Claus’s i menneskestørrelse her og der, pink skilte, der med sirlig skrift skriger; ”Merry Christmas!” på alle døre man har kunnet slippe afsted med det – i det hele taget bare virkelig smagløst julepynt, der ligger så utrolig langt fra den skandinaviske julepyntstradition som muligt. Hvis vi havde en julepynts-akse, ville den skandinaviske model nok ligge helt ude i den ene ende, mens den kinesiske ville være modpol langt ude til højre. Kulturchok, kære venner! Ej, men det har nu været meget sjovt at opleve. Ligesom danskerne kun hiver enkelte dele ud fra den asiatiske kultur og ind i deres egen, gør kineserne det samme med den vestlige verden. Julemand, juletræer, klokker, lys (gerne rigtig mange og i alle mulige farver) og ”Jinglebell” er alle blevet accepteret og kopieret af kineserne, mens man derimod ikke ser meget til hverken Jesus eller ”Hallelujah”. Fair nok. Danske buddhister udøver vel også kun en brøkdel af den egentlige tro, og en dansk chinabox ligger også milevidt fra en ægte kinesiske dish nede fra den lokale madbiks på hjørnet.

Nåh, anyways.. Jeg tror snart jeg må til at hoppe i mit ”Smooth Criminal” outfit (sorte leggings og trøje, mafia-hat og palliet-handske), for vi tager lige en sidste øvnings-session her i formiddag før the grand show.

Håber I alle får en super juleaften i det danske. Glædelig jul!

onsdag den 9. december 2009

Stive kolleger og glade dage i Xi'an

Med Xi’an-turen overstået og et par timer inden Baby Class går løs, har jeg lige et pusterum i sengen til at skrive lidt blog i.

Dagene vestpå gik godt. Tiden var dog knap og programmet stramt, da toget mod Xi’an afgik fredag eftermiddag, og vi derfor først var fremme omkring kl. 12 lørdag - da vi mandag ved frokosttid sad i waiting area’et på Xi’an banegård og ventede på toget mod Tianjin, havde vi altså blot opholdt os i byen i omkring 2 døgn. Toget var en times tid forsinket, hvilket betød at vi desværre ikke havde tid til at tjekke ind på hotellet og evt. tage et bad og en lur efter de 19 timer i bumletoget, men i stedet kom omkring den gamle bymur og en eller anden stor plads foran et eller andet stort tempel, før vi fik lov til at skifte tøj. Træthed og en meget irriterende guide med udtale-problemer resulterede i, at ingen af os rigtig fik helt fat i, hvad pladsen var kendt for, men besøget på bymuren var tilgengæld rigtig fedt, da man kunne leje retro tandemcykler og tage en tur rundt på den 13 km lange mur omkring byens gamle centrum. Vejret var også perfekt til en cykeltur; klart og tørt. Om aftenen var jeg så udmattet, at jeg faldt i søvn allerede kl. 21 på hotelværelset midt i en samtale om rundrejsen med Sarah, der fortalte om området Chengdu i det sydlige Kina (et smukt bjergområde, vi regner med at rejse til – vores planer for turen er så småt ved at udforme sig, og vi er en gruppe på 8-9 stykker, der planlægger at starte i Tibet. Mere om det senere!) Søndag aften tog vi dog alle revanche ved at tage på pubcrawl i byens party-street. Kinas gyder blev endnu en gang overtisset af fulde danskere... Vi var forresten ikke de eneste, der gav den gas i Xi’an; vores kontaktperson, Becky, der var med som ”vejviser”, valgte lørdag at tage i byen med den såkaldte ”chair man” (en repræsentant fra rejseselskabet, som i øvrigt absolut ingen funktion havde, da han sov hele søndagen væk og ikke udvekslede et ord med en eneste af os på hele turen), og kom bagstiv og sur ned i bussen søndag morgen efter vi havde ventet på hende i en halv time. Pænt irritrende, da hun aftenen inden havde gjort et stort nummer ud af, at vi andre skulle være tilbage på hotellet senest kl. 23, og endda havde bestilt morgenvækning til os kl. 7 – vi er jo ikke i stand til selv at sætte en alarm (!?). Hun var åbenbart kommet hjem henad morgenen, sovet over sig, overhørt værelsestelefonen, som vi ellers havde ringet og ringet på fra receptionen, og først vågnet efter Andreas havde hamret på hendes dør i et par minutter. Selvfølgelig kunne det ske for enhver - at sove over sig altså - men at hun ikke undskylder, og i stedet bare sætter sig ind i bussen uden et ord, og ellers surmuler resten af dagen, er ikke okay. Næste dag, søndag, sov hun forresten over sig igen, og i det hele taget var hun og Mr. Chairman mest af alt bare en stor joke på turen. Tror vi alle mere eller mindre har mistet respekten for Becky efter hendes opførsel i weekenden, hvor hun helt tydeligt viste, at hun absolut ikke er i stand til at have sådan et ansvar. Nok om Becky... For på trods af vores stive kontaktperson, anonyme Chairman og røv-irriterende guide, havde vi faktisk en helt god tur! Vi fik set de obligatoriske Terracotta-krigere og mandag formiddag brugte vi i et muslimsk kvarter med en masse boder, hvor man kunne få alverdens tingel tangel - her fik jeg gjort en masse gode og mindre gode køb (glæd jer til at få souvirners en gang i marts!).
Så alt i alt en fed tur, og selvom 18 timer i tog umiddelbart lyder helt uoverskueligt, så gik tiden faktisk overraskende stærkt – man sover selvfølgelig også en stor del af tiden – og forholdene ombord var meget lig europæisk standard. Hvis der er noget kineserne kan, så er det altså at bygge tog!

Bare lige for at vende tilbage til det med Becky, så er det forresten ikke første gang, vi oplever den slags. For 2 uger siden fik vi en spontan middagsinvitation af skolens rektor, Mr. Chao; en frygtindgydende og respekteret mand omkring de 40, der elsker at høre sig selv tale. Middagen, der foregik i skolens private ”velkomsthus” for gæster, startede egentlig meget normalt ud med traditionel kinesisk mad, rolig samtale og lidt øl, men udviklede sig tidligt til et slags karaoke-orgie, hvor rødvin, øl og risvin blev skylet ned skål efter skål (”at skåle” i Kina, betyder nemlig i virkeligheden ”at bunde”). Det var vildt surrealistisk at se rektor give den fuld skrue til ”Sha, la, la, in the morning”, danse tæt med os piger og endda uddele kindkys til Sarah (det skal forresten lige siges, at han gik efter munden, da de dansede kinddans, men at Sarah akkurat nåede at dreje hovedet). Becky og de andre ansatte fra skolen, der var tilstede den onsdag aften, lod slet ikke til at finde noget mærkeligt ved Mr. Chao’s opførsel, og bl.a. derfor er vi ret overbeviste om, at det altså må være sket før; Mr. Chao, der giver den lidt for meget gas og bliver lige lidt for nærgående over for de danske foreign teachers. Den absurte aften blev fuldendt, da rektor ved 23-tiden og med ihvertfald 10 genstande indenbords, vælger at tage bilen hjem. Perfekt.
Truely, en sjov aften, men hold nu op, hvor er det efterhånden svært at tage Cathay Future seriøst...

Nu til noget andet... Den kommende weekend skal bruges i Beijing, da den danske ambassade holder julefrokost om fredagen = eneste chance for at få julemad i år, så selvom billetten er lidt dyr, tager de fleste af os selvfølgelig med. Vi har regnet lidt på det, og for at pengene skal tjenes ind igen, er vi nødt til at drikke 37 øl hver... Hvilket vi naturligvis har tænkt os at gøre. Lørdagen skal bruges på langs, og søndag er planen, at tage ud til den kinesiske mur - der skulle være en virkelig flot strækning vest for Beijing.

God weekend!

PS. Smider et par billeder fra Xi'an herind, når jeg har fået fat i nogle af de andres fotos. Glemte selvfølgelig mit eget kamera herhjemme. Dang it!

fredag den 4. december 2009

Xi'an, baby!

Hey!

Midt i pakningen til Xi’an må jeg lige forsøge at få plads til et blogindlæg også. Det må blive ultrakort! Om 6 timer rejser vi nemlig (endelig) vestpå mod Xi’an, byen med Terracotta-krigerne, som jeg også skrev om tidligere. Det var netop meningen, vi skulle have været afsted i begyndelsen af oktober i efterårsferien, men men men, den tur blev aflyst pga. formodede optøjer i forbindelse med 60-års dagen, og i stedet udsat til ubestemt tid. Nu er datoen så fastlagt for vores 5-dages udflugt, og det blev sørme i dag! Vender tilbage til Tianjin tirsdag morgen – togturen derud tager 18 timer (!!!), hvilket er en smule uoverskueligt. Har dog fået gjort et essientielt indkøb i form af en rødvin (Dynasty – semi sweet red wine; Kinas bedste) for at få turen til at gå lidt mere smooth. Ellers er musik, kortspil og sovepiller også gode bud.

Vil fortælle meget mere om turen i næste uge. Har fået et dagsprogram, men man ved jo alligevel aldrig helt, hvad der kommer til at ske (This is China, TIC). Alting kan ske!

Medbringer min moba (har forresten fundet en funktion til at gøre den lydløs, så er ENDELIG sluppet af med klokkeslags-stemmen fra helvede... HALLELUJAH!) Vi skrives ved! Merry Christmas everyone!