Mit Kina-ophold lagger mod enden, og det samme gør min blog - det her bliver meget muligt det sidste indlæg.. Trist!
Historien endte dog lykkeligt; Sarah og jeg nåede lyntoget fra Shanghai til Wuhan, flyet til Beijing afgik (på trods af fovarsel om snestorm) til tiden, og vi havde glædeligt gensyn med de andre danskere på skolen i Tianjin i går eftermiddags efter en enkelt overnatning i Beijing :)
Efter en dejlig middag endte vi, hvor det hele i sin tid startede; på Ali Baba, så i skrivende stund sidder jeg på Starbucks og forsøger at pleje mine tømmermænd med mocha og sandwich.. Det går sådan noglenlunde :)
Når vi en gang får taget os sammen, er planen at rejse os op og gå ned ad gaden, hvor der ligger en kæmpe discount-skobutik og lige shoppe amok en sidste gang. Da vi landede i Beijing i forgårs, var det første vi gjorde, at smutte forbi hostelet og smide bagagen, for derefter at tage med undergrunden ud til Yashou (et stort varehus med kopi-ting, perler og "silke" - lidt ala silkemarkedet, men bedre og billigere!) og købe de sidste souviners (glæd jer!). Fik også lige købt et par fede bowler-agtige sko til mig selv. Jeg er jo en lille bowler!
Egentlig ville jeg gerne lige stikke hovedet ind i klasserne og sige hej til mine unger igen, men de nyankomne danskere, der i de her dage underviser for første gang, fortalte mig i går, at mine unger kalder deres nye engelsklærer for Sofie :) Hun har ellers forsøgt at forklare dem at jeg er i Danmark, men ja.. Derfor er det nok bedst, jeg bliver væk. Desværre. Må indrømme at jeg savner dem lidt..
Min kollega fra Advanced 4 har dog hjulpet Sarah og mig rigtig meget på rundrejsen; hun købte flybilletter for os gennem en kinesisk side (der findes nemlig to forskellige priser på alt; den internationale og den kinesiske - den kinesiske er selvfølgelig langt billigst) og har i det hele taget været rigtig flink og hjælpsom gennem de sidste 6 måneder. Købte to pakker fin te i Lijiang (Sydvestkina), og tror jeg giver hende den ene.
Anyways..
Jeg har virkelig, virkelig svært ved at forstå, at jeg det her sådan set er sidste dag i Kina. Tanken om at stå i Aalborg lufthavn om lidt over 24 timer er utrolig fjern, og ret skræmmende for at være helt ærlig. Nu må I tage godt imod mig! Har nok taget lidt Kina-skade - altså, min "smerteterskel" i forhold til hygiejne er rykket en hel del, har hang til lyskæder, og foretrækker faktisk spisepinde fremfor kniv og gaffel. Min indre-kineser er i fuld flor!
Jeg lovede at smide billeder fra rundrejsen herpå bloggen, når jeg fik fat i min egen computer, men har simpelthen ikke tid i dag. Efter en hurtig runde i sko-butikken, tager vi tilbage til skolen for at hente vores ting, for derefter at hoppe med toget nordpå til Beijing. I aften mødes vi alle for at spise en sidste Peking-and (en Beijing-specialitet) og snakke om gamle dage. ;) Forhåbentlig smutter vi også forbi en hyggelig bar i den nordlige del af byen, for lige at drikke en aller, aller sidste White Russian og skåle i Tsingtao.
I morgen går turen til Danmark. Puha!
Glæder mig sindssygt meget til at se jer alle igen :) Efter på rundrejsen at have udforsket hver en skummel afkrog af Kina, føler både Sarah og jeg os endelig klar til at vende hjem.
For at runde af, vil jeg bare lige sige - på en forhåbentlig ikke alt for corny måde - at det har været nogle fantastiske 7 måneder; utrolig anderledes fra hvad jeg hjemmefra havde forventet, men absolut fede!
Og så, til aller, aller sidst vil jeg lige slutte af med et guldkorn fremsagt af Sarah i går aftes i taxaen; Alting går hurtigere på hug!
Vi ses! ;)
mandag den 8. marts 2010
tirsdag den 2. marts 2010
Shanghai, baby!
Jep! Saa er Sarah og jeg vendt tilbage til Oestkysten efter 3 uger i Sydvest og Centralkina.
Det var egentlig ikke planen at komme forbi Shanghai, men da vi paa magisk vis var kommet foran vores oprindelige tidsplan, besluttede vi at bruge dagene i landets stoerste by. Nizzle!
Det her maa altsaa blive et kort indlaeg - skriver egentlig mest bare herinde denne gang for at fortaelle at vi stadig lever, og at vi nu befinder os i Shanghai - da jeg endnu en gang er ret smadret.. Vi ankom nemlig hertil fra storbyen Wuhan, der ligger langs Yangtze-floden i det centrale Kina, i morges ved 8-tiden efter at have siddet i et gammeldags bumletog paa noget, der hedder "hard seat", i 19 stive timer! Planen var ellers at hoppe paa et af de splinternye lyntog, der med en tophastighed paa 350 km/t naar tilbage laegger de 1200 km til Shanghai paa omkring 5 timer, men da vi i gaar morges troppede op paa togstationen, sagde damen bag skranken at der var udsolgt. Lort! Naeste ledige afgang med lyntogene var ikke foer en gang ud paa eftermiddagen dagen efter, og utaalmodige som vi jo er, valgte vi at smutte med et af de aeldre, langsomme toge, der koerte et par timer efter. Togturen ville godt nok vare 14 timer laengere og desuden var der ikke flere sengepladser tilbage, saa vi maatte sidde op hele vejen, men Sarah og jeg saa det lidt som den ultimative kineser-test; ku' vi klarer det, ku' vi klare alt! Tilgengaeld var billetten utrolig billig - kun 68 RMB (traek 20 procent fra, og saa har du beloebet i kr).
Efter bumle-mareridtet med natbussen fra Lijiang til Chengdu i sidste uge havde jeg ellers haabet (og svogret!) paa, at det var slut med natbusser - og toge, men paa den anden sidde, sparer man jo en overnatning = ekstra penge at bruge paa Starbucks (vi er uheldigvis begge blevet afhaenige af hhv. americano og mocha)..
Men ingen rejsedag uden dramatik, og dagens kiks bestod i at jeg, da vi sad i Waiting area'et paa togstationen, tilfaeldigvis opdagede, at der, i modsaetning til Sarahs, ikke stod noget saede-nummer paa min billet: Oh no! Jeg kunne umuligt staa op i 19 timer! Forhoerte mig straks hos en af vagterne, og foer jeg viste af det var jeg pludselig omringet af 5-6 andre vagter, der alle var nysgerrige efter at se, hvad den forvirrede hvide pige vroevlede om.. Jeg maa have set meget lost ud, for personalet bad mig om at hente min ven, og foelge med dem hen til den anden ende af hallen. Vi blev placeret paa en baenk og fik besked paa at vente der, indtil de hentede os igen. Hmm... I loebet af den time vi sad der, naaede vi at fantasere om pladser paa foersteklasse og VIP-lounges, men da vagten vendte tilbage en halv times tid foer afgang fulgte han os bare ned til toget og hen til vores saede (laeg maerke til ental), og sagde; "Here. You sit, you stand.." Piiiiiiis!
Var lige ved at begynde at graede.. Heldigvis viste der sig, at vaere et tomt saede lidt laengere nede i kupeen, hvor jeg slog mig ned hos en kinesisk familie, som i oevrigt INTET engelsk talte, saa Sarahs og min plan om at deles om saedet og skiftevis staa op i 2 timer adgangen behoevede ikke realiseres.. Puuuha!
Familien var forresten ret flinke, og jeg fik utrolig meget opmaerksomhed, da jeg efter en halvtimes koersel, fqndt min rejse-dagbog frem og begyndte at skrive. De havde aabenbart aldrig set en vesterlaending skrive bogstaver foer, saa mig og mine boeger var en stor sensation - ja, faktisk fandt de fleste andre passagerer omkring mig det underholdende at stirrer paa min kuglepen, mens jeg skrev.. Hehe.. Vi var de eneste udlaendinge i den del af toget - normalt betaler turisterne jo glaedeligt lidt ekstra, for at kunne ligge ned i (forholdsvis) behagelige senge paa nattogene, og kineserne i kupeen lavede store oejne i starten, da de fandt ud af, jeg ingen siddeplads havde.
Paa trods af, at vi stort set ingen soevn fik og smerterne i ryggen i dag har vaeret et helvede, er vi begge glade for, at vi sagde ja til afgangen. Vi har bevidst over for os selv, at vi er hardcore back packers og sande kinesere! ;)
Dagene her i Shanghai skal bruges paa museum, sightseeing (i morgen) og paa at shoppe (overmorgen) - har dog ikke rigtig nogen penge tilbage, men altsaa.. Maaske kan jeg bare faa lidt inspiration i butikker som Mango, Zara, French Connection osv. og saa koebe det billigere i Tianjin et par dage foer vi flyver mod Danmark, hmm.. Vi ser paa det! Sarah har ihvertfald taenkt sig at shoppe igennem - man foeler sig ogsaa lidt underligt tilpas, naar man gaar ned ad gaden i sin flistroeje og Nike-loebesko her i Shanghai blandt hippe kinesere og udlaendinge - det praktiske toej, der fungerede i Tibets oedemark og paa vandreturen i Tiger Leaping Gorge, passer bare ikke rigtig ind i Shanghai's gadebillede.. Proever at modstaa fristelsen til at shoppe, men det er svaaaeeert! ;)
Hov, har helt glemt at fortaelle om dagene mellem Chengdu og Shanghai; altsaa, vi havde jo 2 overnatninger i Chengdu (en stor by, der ligger taet ved graensen til Tibet, og er kendt for sit panda-reservat), hvorefter vi tog lyntoget oestpaa til Chongqing (det gik faktisk for en gang skyld helt smooth!), som vi dog hurtigt forlod igen til fordel for et mellemstort skib opad Yangtze-floden. Vi fik at vide paa rejsebureat i Chongqing, at cruiset var internatinalt med engelske guider og udenlandske passagerer, men da vi kom ombord viste det sig at alle de andre gaester (paa naer en mindre gruppe kinesere) var tyskere over 50 aar! Nedern! Og der var ingen engelsk-guide, men derimod 2 kineserer, der med stor iver snakkede flydende tysk til os, selvom vi flere gange forsoegte at forklare at vi ikke var tyskere.. Ikke desto mindre insisterede specielt den ene af dem paa konsekvent at tale tysk til os. Meget irriterende..! Hele cruiset var en noget surrealistisk oplevelse.. Indelukket paa et skib med tyskere og kinesere i 2 doegn er ikke noget at spoege med.. Jeg har optaget den underligste film fra velkomstfesten i skibets bar, hvor en gammel mand fra Dusseldorf hiver Sarah med ud paa dansegulvet, og svinger hende rundt under en kaempe disko-kugle til 80'er musik, hvorefter en kinesisk familiefar laver noget der ligner elektric-boogie..
Vi var begge lettede, da vi lagde til kajs til i Yichang, og kunne vende tilbage til civilisationen.
Turen gik derefter med lokalbus fra Yichang til Wuhan (rejse-dramatiken bestod denne dag i, at jeg uheldigvis havde gjort vores forudbetalte bus-billetter vaek, hvilket vi foerst opdagede en halv time foer afgang. Damen der stod for at tjekke billetter troede dog paa os, og vi fik lov til at komme med alligevel), hvor vi blev en enkelt nat, for derefter at tage ned paa togstationen morgenen efter og koebe billet til Shanghai. Og resten af historien kender I jo :)
Naaarh, det blev alligevel et langt indlaeg - det er svaert at stoppe, naar man foerst er kommet i gang.. Nu traenger jeg virkelig ogsaa til hvile! Sarah ligger allerede i sengen.
Goooooooooooooooooooooodnat!
PS. Vi tager lyntoget til Wuhan d. 5. marts (vi har allerede koebt billetterne - det var det foerste vi gjorde her i Shanghai!), og flyver nordpaa til Beijing d. 6. om morgenen. Naeste indlaeg herpaa bloggen bliver hoejst sandssynligt fra min egen computer hjemme fra Tianjin! :)
Det var egentlig ikke planen at komme forbi Shanghai, men da vi paa magisk vis var kommet foran vores oprindelige tidsplan, besluttede vi at bruge dagene i landets stoerste by. Nizzle!
Det her maa altsaa blive et kort indlaeg - skriver egentlig mest bare herinde denne gang for at fortaelle at vi stadig lever, og at vi nu befinder os i Shanghai - da jeg endnu en gang er ret smadret.. Vi ankom nemlig hertil fra storbyen Wuhan, der ligger langs Yangtze-floden i det centrale Kina, i morges ved 8-tiden efter at have siddet i et gammeldags bumletog paa noget, der hedder "hard seat", i 19 stive timer! Planen var ellers at hoppe paa et af de splinternye lyntog, der med en tophastighed paa 350 km/t naar tilbage laegger de 1200 km til Shanghai paa omkring 5 timer, men da vi i gaar morges troppede op paa togstationen, sagde damen bag skranken at der var udsolgt. Lort! Naeste ledige afgang med lyntogene var ikke foer en gang ud paa eftermiddagen dagen efter, og utaalmodige som vi jo er, valgte vi at smutte med et af de aeldre, langsomme toge, der koerte et par timer efter. Togturen ville godt nok vare 14 timer laengere og desuden var der ikke flere sengepladser tilbage, saa vi maatte sidde op hele vejen, men Sarah og jeg saa det lidt som den ultimative kineser-test; ku' vi klarer det, ku' vi klare alt! Tilgengaeld var billetten utrolig billig - kun 68 RMB (traek 20 procent fra, og saa har du beloebet i kr).
Efter bumle-mareridtet med natbussen fra Lijiang til Chengdu i sidste uge havde jeg ellers haabet (og svogret!) paa, at det var slut med natbusser - og toge, men paa den anden sidde, sparer man jo en overnatning = ekstra penge at bruge paa Starbucks (vi er uheldigvis begge blevet afhaenige af hhv. americano og mocha)..
Men ingen rejsedag uden dramatik, og dagens kiks bestod i at jeg, da vi sad i Waiting area'et paa togstationen, tilfaeldigvis opdagede, at der, i modsaetning til Sarahs, ikke stod noget saede-nummer paa min billet: Oh no! Jeg kunne umuligt staa op i 19 timer! Forhoerte mig straks hos en af vagterne, og foer jeg viste af det var jeg pludselig omringet af 5-6 andre vagter, der alle var nysgerrige efter at se, hvad den forvirrede hvide pige vroevlede om.. Jeg maa have set meget lost ud, for personalet bad mig om at hente min ven, og foelge med dem hen til den anden ende af hallen. Vi blev placeret paa en baenk og fik besked paa at vente der, indtil de hentede os igen. Hmm... I loebet af den time vi sad der, naaede vi at fantasere om pladser paa foersteklasse og VIP-lounges, men da vagten vendte tilbage en halv times tid foer afgang fulgte han os bare ned til toget og hen til vores saede (laeg maerke til ental), og sagde; "Here. You sit, you stand.." Piiiiiiis!
Var lige ved at begynde at graede.. Heldigvis viste der sig, at vaere et tomt saede lidt laengere nede i kupeen, hvor jeg slog mig ned hos en kinesisk familie, som i oevrigt INTET engelsk talte, saa Sarahs og min plan om at deles om saedet og skiftevis staa op i 2 timer adgangen behoevede ikke realiseres.. Puuuha!
Familien var forresten ret flinke, og jeg fik utrolig meget opmaerksomhed, da jeg efter en halvtimes koersel, fqndt min rejse-dagbog frem og begyndte at skrive. De havde aabenbart aldrig set en vesterlaending skrive bogstaver foer, saa mig og mine boeger var en stor sensation - ja, faktisk fandt de fleste andre passagerer omkring mig det underholdende at stirrer paa min kuglepen, mens jeg skrev.. Hehe.. Vi var de eneste udlaendinge i den del af toget - normalt betaler turisterne jo glaedeligt lidt ekstra, for at kunne ligge ned i (forholdsvis) behagelige senge paa nattogene, og kineserne i kupeen lavede store oejne i starten, da de fandt ud af, jeg ingen siddeplads havde.
Paa trods af, at vi stort set ingen soevn fik og smerterne i ryggen i dag har vaeret et helvede, er vi begge glade for, at vi sagde ja til afgangen. Vi har bevidst over for os selv, at vi er hardcore back packers og sande kinesere! ;)
Dagene her i Shanghai skal bruges paa museum, sightseeing (i morgen) og paa at shoppe (overmorgen) - har dog ikke rigtig nogen penge tilbage, men altsaa.. Maaske kan jeg bare faa lidt inspiration i butikker som Mango, Zara, French Connection osv. og saa koebe det billigere i Tianjin et par dage foer vi flyver mod Danmark, hmm.. Vi ser paa det! Sarah har ihvertfald taenkt sig at shoppe igennem - man foeler sig ogsaa lidt underligt tilpas, naar man gaar ned ad gaden i sin flistroeje og Nike-loebesko her i Shanghai blandt hippe kinesere og udlaendinge - det praktiske toej, der fungerede i Tibets oedemark og paa vandreturen i Tiger Leaping Gorge, passer bare ikke rigtig ind i Shanghai's gadebillede.. Proever at modstaa fristelsen til at shoppe, men det er svaaaeeert! ;)
Hov, har helt glemt at fortaelle om dagene mellem Chengdu og Shanghai; altsaa, vi havde jo 2 overnatninger i Chengdu (en stor by, der ligger taet ved graensen til Tibet, og er kendt for sit panda-reservat), hvorefter vi tog lyntoget oestpaa til Chongqing (det gik faktisk for en gang skyld helt smooth!), som vi dog hurtigt forlod igen til fordel for et mellemstort skib opad Yangtze-floden. Vi fik at vide paa rejsebureat i Chongqing, at cruiset var internatinalt med engelske guider og udenlandske passagerer, men da vi kom ombord viste det sig at alle de andre gaester (paa naer en mindre gruppe kinesere) var tyskere over 50 aar! Nedern! Og der var ingen engelsk-guide, men derimod 2 kineserer, der med stor iver snakkede flydende tysk til os, selvom vi flere gange forsoegte at forklare at vi ikke var tyskere.. Ikke desto mindre insisterede specielt den ene af dem paa konsekvent at tale tysk til os. Meget irriterende..! Hele cruiset var en noget surrealistisk oplevelse.. Indelukket paa et skib med tyskere og kinesere i 2 doegn er ikke noget at spoege med.. Jeg har optaget den underligste film fra velkomstfesten i skibets bar, hvor en gammel mand fra Dusseldorf hiver Sarah med ud paa dansegulvet, og svinger hende rundt under en kaempe disko-kugle til 80'er musik, hvorefter en kinesisk familiefar laver noget der ligner elektric-boogie..
Vi var begge lettede, da vi lagde til kajs til i Yichang, og kunne vende tilbage til civilisationen.
Turen gik derefter med lokalbus fra Yichang til Wuhan (rejse-dramatiken bestod denne dag i, at jeg uheldigvis havde gjort vores forudbetalte bus-billetter vaek, hvilket vi foerst opdagede en halv time foer afgang. Damen der stod for at tjekke billetter troede dog paa os, og vi fik lov til at komme med alligevel), hvor vi blev en enkelt nat, for derefter at tage ned paa togstationen morgenen efter og koebe billet til Shanghai. Og resten af historien kender I jo :)
Naaarh, det blev alligevel et langt indlaeg - det er svaert at stoppe, naar man foerst er kommet i gang.. Nu traenger jeg virkelig ogsaa til hvile! Sarah ligger allerede i sengen.
Goooooooooooooooooooooodnat!
PS. Vi tager lyntoget til Wuhan d. 5. marts (vi har allerede koebt billetterne - det var det foerste vi gjorde her i Shanghai!), og flyver nordpaa til Beijing d. 6. om morgenen. Naeste indlaeg herpaa bloggen bliver hoejst sandssynligt fra min egen computer hjemme fra Tianjin! :)
onsdag den 24. februar 2010
Naerdoedsoplevelser og bumby rides i Sydvest-kina!
I mens Sarah flittigt er optaget af sine kinesisk-lektier, som hun faar sendt en gang om ugen fra et kineisk-hold, hun er tilmeldt hjemme i DK, udnytter jeg tiden herved computeren til at berette om vores oplevelser i Lijiang og omegn den sidste uges tid.
Dagene i Lijiang var skoenne! Vejret var ret godt, byen var utrolig hyggelig (som en traditionel kinesisk mindre by med smalle, brostens-gader og roede lanterne haengende i traerne og fra husgavlene) og menneskene var flinke, selvom der pga. kinesisk nytaar, og dermed national helligdag, var PROPPET med kinesere - men det er vi jo efterhaanden vant til ;)
Efter lidt tid i Lijiand, tog vi en bus nordpaa med en masse andre europaeiske back packere til vandrestedet, Tiger Leaping Gorge, og brugte et par dage paa at trave op og ned ad stenede stier i det flotte terraen fra den ene ende til den anden (ca. 30 km). Jeg vil virkelig gerne ligge billeder ind derfra, for jeg kan helt aerligt umuligt beskrive, hvor flot og overvaeldende naturen var deroppe. Faktisk vil jeg sige, omraadet maaske var smukkere end noget vi har set i Tibet - eller ihvertfald paa hoejde med.. Men Tiger Leaping Gorge ligger selvfoelgelig ogsaa i udkanten af bjergkaeden, der adskiller Tibet fra resten af Kina. Naturen mindede derfor meget i sin storslaaethed om Tibet. Paa turen blev vi forresten baade udsat for astma-anfald, vandfald og vilde heste-attack; jeg var paa et tidspunkt naer blevet trampet ihjel af Sarahs hest, som vi egentlig havde lejet til at baere vores oppakning, men som Sarah pga. traethed maatte hoppe op paa, da vi var ca. halvvejs igennem rutens haardeste straekning. Hesten "gassede op", da den skulle have fart paa til at komme over et specielt stejlt stykke, men jeg som stod faa meter foran den, fik selvfoelgelig et chok, skreg og forsoegte i panik at flygte! Eneste problem er saa, at jeg falder over en sten, foer jeg overhovedet rigtig naar vaek, og ligger derefter lige for dens foedder (eller hove??). Puuuha!
Jeg fik et par saakaldte "hesteskader" (hudafskrabning paa albuen, stort blaat-maerke paa min hofte, som nu har skiftet farve til groen/lilla og saa selvfoelgelig ar paa sjaelen!).
Resten af turen opad bjerget holdte jeg mig mindst 20 meter foran hesten - den havde en klokke haengene i en snor rundt om halsen, og hver gang jeg kunne hoere den naerme sig satte jeg i loeb! Kom utrolig hurtigt opad bakken! :)
Ligesaa snart vi lander i Beijing d. 6. marts, og jeg faar fingrene i min egen computer, hvor Hotspot Shield er installeret, laegger jeg nogle billeder ind fra turen. De taler for sig selv.
Efter en uges tid i Lijiang-omraadet gik turen nordpaa mod Chengdu:
Vi ankom til hertil i morges efter 21 timers bumle-bus-helvede.. Ruten fra Lijiang og herop gaar naermest parallelt med den bjergkaede, der adskiller Tibet fra resten af Kina, saa vejen var utrolig ujaevn, da vi naesten udelukkende koerte af smaa bjergveje = VI FLOEJ RUNDT! Det var helt komisk, og det stod meget hurtigt klart, at vi ikke ville faa sovet den nat.. Det hjalp ikke at Sarah og jeg havde faaet de billige pladser aller bagerst i bussen - som i oevrigt var en sove-bus, dvs. den ikke bestod af saeder, men af ene staal-senge i to plan. Vi var blevet placeret helt oppe ad bagruden oppe foroven.. Great.. Paa den lyse side har man da en smuuule privatliv, da der ikke er nogle til at holde oeje med een bagfra, men tilgengaeld hoppede alle vores ting konstant ned i hovedet paa kineserne nedenunder, og i loebet ad natten, da vi koerte over et specielt dybt hul i vejen, floej jeg saa hoejt, at mit hoved ramte virkelig haardt op i loftet.. Det skete faktisk hele to gange med det resultat, at jeg har haft hovedpine hele dagen i dag. Aaav..
Hverken Sarah eller jeg var forberedt paa, at turen skulle udvikle sig til saadan et mareridt - vi frygtede begge for vores liv! I nat, da jeg soevloes bumlede rundt i bussen og desperat forsoegte at blive i min "seng", laa jeg faktisk og taenkte paa, hvad jeg ville sige til TV-avisen, naar de interviewede mig paa det lokale hospital, efter at bussen havde vaeltet ned ad bjergsiden..
Det var loco!
Da vi endelig naaede Chengdu ved 10-tiden, var vi derfor fuldstaendig smadrede.. Jeg er efterhaanden SAA traet af nattog - og busser. Sarah og min rundrejse er vildt spaendende, fordi vi faar set saa meget af Kina (krydser jo tvaers over landet 4 gange i alt!), men den her rejse, er saadan een, som man har brug for en lang hvile-ferie bagefter! Efter en lang lur tog vi i eftermiddags ned paa banegaarden, og koebte billetter til toget til Chongqing i overmorgen - heldigvis tager den tur kun 2 timer!
Vi savner begge Tibet lidt - det er jo et dejligt sted - saa da vi ved rutine-laesningen af Lonely Planet (den bog fungerer lidt som vores bibel for tiden) opdagede at Chengdu har et tibetansk omraade, var vi selvfoelgelig noedt til at tage derud. Vi ledte derfor efter en taxa i banegaards-omraadet (= menneske og trafik-kaos), da jeg fik oeje paa nogle maend med motorcykler paa den anden side af vejen. Motorcykel-taxaer! "Nice!!", taenkte jeg, hvorimod Sarah var lidt svaer at overtale, men efter lidt pressen gav hun sig - det var jo synd for mig, at jeg have slaaet hovedet i nat, saa derfor maatte jeg (for en gang skyld) faa min vilje.. ;) Trafikken i Chengdu er, ligesom i resten af de kineiske storbyer, sindssyg; min "chauffoer" koerte hurtigere end Sarahs, der konstant var ca. 20 meter bagud, saa hver gang vi med noed og naeppe snoed os over et lyskryds, hvor lyset egentlig lige havde skiftet til roedt, fik Sarah og hendes chaffoer problemer.. Det var lige ved at gaa galt paa et tidspunkt, hvor en scooter kom i vejen, men der skete heldigvis ingenting.. :)
Det tibetanske kvarter var forresten virkelig fedt. Paa restaurenten, hvor vi spiste aftensmad, var stemningen, menneske, lugten af roegelse og yak-koed alle med til at give os en foelelse af at vaere tilbage i Tibet. Nizzle! Vi tager derud igen i morgen :)
Naah, min krop (ryg og hoved!) kraever hvile.. Bliver skoent at ligge i en bloed seng, uden at behoeve at bekymre sig om at flyve ud ad vinduet eller ned i hovedet paa en kineser.
Godnat!
Dagene i Lijiang var skoenne! Vejret var ret godt, byen var utrolig hyggelig (som en traditionel kinesisk mindre by med smalle, brostens-gader og roede lanterne haengende i traerne og fra husgavlene) og menneskene var flinke, selvom der pga. kinesisk nytaar, og dermed national helligdag, var PROPPET med kinesere - men det er vi jo efterhaanden vant til ;)
Efter lidt tid i Lijiand, tog vi en bus nordpaa med en masse andre europaeiske back packere til vandrestedet, Tiger Leaping Gorge, og brugte et par dage paa at trave op og ned ad stenede stier i det flotte terraen fra den ene ende til den anden (ca. 30 km). Jeg vil virkelig gerne ligge billeder ind derfra, for jeg kan helt aerligt umuligt beskrive, hvor flot og overvaeldende naturen var deroppe. Faktisk vil jeg sige, omraadet maaske var smukkere end noget vi har set i Tibet - eller ihvertfald paa hoejde med.. Men Tiger Leaping Gorge ligger selvfoelgelig ogsaa i udkanten af bjergkaeden, der adskiller Tibet fra resten af Kina. Naturen mindede derfor meget i sin storslaaethed om Tibet. Paa turen blev vi forresten baade udsat for astma-anfald, vandfald og vilde heste-attack; jeg var paa et tidspunkt naer blevet trampet ihjel af Sarahs hest, som vi egentlig havde lejet til at baere vores oppakning, men som Sarah pga. traethed maatte hoppe op paa, da vi var ca. halvvejs igennem rutens haardeste straekning. Hesten "gassede op", da den skulle have fart paa til at komme over et specielt stejlt stykke, men jeg som stod faa meter foran den, fik selvfoelgelig et chok, skreg og forsoegte i panik at flygte! Eneste problem er saa, at jeg falder over en sten, foer jeg overhovedet rigtig naar vaek, og ligger derefter lige for dens foedder (eller hove??). Puuuha!
Jeg fik et par saakaldte "hesteskader" (hudafskrabning paa albuen, stort blaat-maerke paa min hofte, som nu har skiftet farve til groen/lilla og saa selvfoelgelig ar paa sjaelen!).
Resten af turen opad bjerget holdte jeg mig mindst 20 meter foran hesten - den havde en klokke haengene i en snor rundt om halsen, og hver gang jeg kunne hoere den naerme sig satte jeg i loeb! Kom utrolig hurtigt opad bakken! :)
Ligesaa snart vi lander i Beijing d. 6. marts, og jeg faar fingrene i min egen computer, hvor Hotspot Shield er installeret, laegger jeg nogle billeder ind fra turen. De taler for sig selv.
Efter en uges tid i Lijiang-omraadet gik turen nordpaa mod Chengdu:
Vi ankom til hertil i morges efter 21 timers bumle-bus-helvede.. Ruten fra Lijiang og herop gaar naermest parallelt med den bjergkaede, der adskiller Tibet fra resten af Kina, saa vejen var utrolig ujaevn, da vi naesten udelukkende koerte af smaa bjergveje = VI FLOEJ RUNDT! Det var helt komisk, og det stod meget hurtigt klart, at vi ikke ville faa sovet den nat.. Det hjalp ikke at Sarah og jeg havde faaet de billige pladser aller bagerst i bussen - som i oevrigt var en sove-bus, dvs. den ikke bestod af saeder, men af ene staal-senge i to plan. Vi var blevet placeret helt oppe ad bagruden oppe foroven.. Great.. Paa den lyse side har man da en smuuule privatliv, da der ikke er nogle til at holde oeje med een bagfra, men tilgengaeld hoppede alle vores ting konstant ned i hovedet paa kineserne nedenunder, og i loebet ad natten, da vi koerte over et specielt dybt hul i vejen, floej jeg saa hoejt, at mit hoved ramte virkelig haardt op i loftet.. Det skete faktisk hele to gange med det resultat, at jeg har haft hovedpine hele dagen i dag. Aaav..
Hverken Sarah eller jeg var forberedt paa, at turen skulle udvikle sig til saadan et mareridt - vi frygtede begge for vores liv! I nat, da jeg soevloes bumlede rundt i bussen og desperat forsoegte at blive i min "seng", laa jeg faktisk og taenkte paa, hvad jeg ville sige til TV-avisen, naar de interviewede mig paa det lokale hospital, efter at bussen havde vaeltet ned ad bjergsiden..
Det var loco!
Da vi endelig naaede Chengdu ved 10-tiden, var vi derfor fuldstaendig smadrede.. Jeg er efterhaanden SAA traet af nattog - og busser. Sarah og min rundrejse er vildt spaendende, fordi vi faar set saa meget af Kina (krydser jo tvaers over landet 4 gange i alt!), men den her rejse, er saadan een, som man har brug for en lang hvile-ferie bagefter! Efter en lang lur tog vi i eftermiddags ned paa banegaarden, og koebte billetter til toget til Chongqing i overmorgen - heldigvis tager den tur kun 2 timer!
Vi savner begge Tibet lidt - det er jo et dejligt sted - saa da vi ved rutine-laesningen af Lonely Planet (den bog fungerer lidt som vores bibel for tiden) opdagede at Chengdu har et tibetansk omraade, var vi selvfoelgelig noedt til at tage derud. Vi ledte derfor efter en taxa i banegaards-omraadet (= menneske og trafik-kaos), da jeg fik oeje paa nogle maend med motorcykler paa den anden side af vejen. Motorcykel-taxaer! "Nice!!", taenkte jeg, hvorimod Sarah var lidt svaer at overtale, men efter lidt pressen gav hun sig - det var jo synd for mig, at jeg have slaaet hovedet i nat, saa derfor maatte jeg (for en gang skyld) faa min vilje.. ;) Trafikken i Chengdu er, ligesom i resten af de kineiske storbyer, sindssyg; min "chauffoer" koerte hurtigere end Sarahs, der konstant var ca. 20 meter bagud, saa hver gang vi med noed og naeppe snoed os over et lyskryds, hvor lyset egentlig lige havde skiftet til roedt, fik Sarah og hendes chaffoer problemer.. Det var lige ved at gaa galt paa et tidspunkt, hvor en scooter kom i vejen, men der skete heldigvis ingenting.. :)
Det tibetanske kvarter var forresten virkelig fedt. Paa restaurenten, hvor vi spiste aftensmad, var stemningen, menneske, lugten af roegelse og yak-koed alle med til at give os en foelelse af at vaere tilbage i Tibet. Nizzle! Vi tager derud igen i morgen :)
Naah, min krop (ryg og hoved!) kraever hvile.. Bliver skoent at ligge i en bloed seng, uden at behoeve at bekymre sig om at flyve ud ad vinduet eller ned i hovedet paa en kineser.
Godnat!
mandag den 15. februar 2010
On the road again!
Sidder ved den ene af hostellets to computerer nede ved siden af receptionen, hvor der bare er fyret helt op for tv'et, der, irriterende nok, viser skiftevis kinesiske reklamer og en eller anden underlig soap. Naah, vil forsoege at koncentrere mig om at skrive et hurtigt indlaeg herfra Guilin!
Vi vendte tilbage med bus hertil byen efter 3 overnatninger i en lille turist-magnet, ved navn Yangshou, 60 km nede ad Li floden. Sidst jeg skrev var fra Hong Kong og siden da, er der sket en del; vi har bl.a. oplevet sommer og varme! Desvaerre varerede det kun nogle faa dage, men dejligt var det, og Sarah og jeg udnyttede de solrige dage til picnic i den lokale park med medbragt madpakke, musik og boeger. Det var skoent! Guilin-egnen er kendt for sit karst-landskab (en slags smaa bjerge, der skyder op alle vegne, og mest af alt ligner padehatte), grotter og rismarker, saa dagene her i omraadet er selvfoelgelig ogsaa - udover chill - blevet brugt paa at udforske den specielle natur; 2 dage paa cykel og en enkel paa scooter (!). Jep! Koerte i loerdags for foerste gang i mit liv scooter - og det gik faktisk overraskende godt - Sarah havde flere uheld end mig! ;) I modsaetning til dagene paa cykel, hvor vi koerte ad snirklede veje og stier gennem de mindste landsbyer og oede marker, koerte vi paa scooterne ad hovedvejen, der bestod af asfalt, hvilket gjorde det hele en del lettere :)
Grunden til vi endte med at leje scootere var egentlig at vi dagen tidligere havde cyklet rundt i timevis ad landevejene nordfor Guilin i forsoeget paa at finde en lille by som stod beskrevet i Lonely Planet. Ifoelge rutebeskrivelsen (ja, saadan een var der nemlig ogsaa) skulle man bare lige ud af byen og saa dreje til hoejre, naar man kom til et "tritorn-kryds". Problemet var bare, at der aldrig kom noget tritorn-kryds! Vi cyklede og cyklede.. Og spurgte om vej og spurgte om vej.. Udover det, havde vi store problemer med Sarahs ene pedal, der blev ved med at falde af, og brugte sammenlagt laaang tid paa at reperare den (eller dvs; vi fik tilfaeldige, lokale til at kigge paa cyklen - paa et tidspunkt var der en bondemand der i mangel paa andet, skruede en moetrik ud af sin egen bil, for at fastsaette pedalen!). Efter 6 timer i vildrede gav vi op.
Efter cykel-dramaet(/traumet) valgte vi derfor scootere, da vi i Yangshou ville udforske omraadet - desuden var vores kroppe (laes; rumper) alt for oemme til endnu en dag paa cykel.. Foelte mig lidt som en mystisk blanding af Biker-Jens og en foertidspensionist, da vi fraessede ad landevejene.
Omraadet omkring Yangshou (den lille by sydfor Gulin) er utrolig smukt! Byen er somsagt en rendyrket turistby, bestaaende naesten udelukkende af barer og cafeer og fyyyldt med backpackere som os = vi kedede os ikke ;) Kinesisk nytaar blev ogsaa fejret i byen i selskab med de andre udlaendinge - jeg fik taget revanche fra sidste nytaar, som for mig var lidt af en fuser (endte dengang med at ligge og stene Klovn med Anne allerede ved 2-tiden)! Aftenerne blev pga. Yangshous velfungerende natteliv brugt i byen, og formddagene/tidlig eftermiddag blev brugt i sengen paa hostellet. En dame fra receptionen spurgte os en eftermiddag, da vi ved 14-tiden bevaegede os ned for at faa morgenmad, om hvilket vaerelse vi boede paa. "204", svarede Sarah, hvorefter receptionisten med store oejne gentog: "204??"
Os: "Yes, why?"
Receptionisten: "Sleep a day!" Hehe.. True.. Sleep a day.. Vores doegnrytme er efterhaanden blevet lidt mystisk (faktisk ligger Sarah oppe paa vaerelet og sover i skrivende stund, :)..)
Paa nr. 2 af vores cykelturer, den mere vellykkede tur rundt i omraadet oest for Yangshou, hvor vi til forskel fra turen nordfor Guilin havde medbragt kort og derfor kun for vild omkring 20 gange, opdagede vi forresten en faelles skraek for haner! I de smaa landsbyer paa cykelruten gik hoens, hunde, gaes og koeer frit rundt og gjorde vores faerden meget mere besvaerlig - og farlig; et par gange var Sarah noedt til at agere mur, naar kaempe koer/okser passerede os paa de smalle veje - en enkelt gang var vi ovenikoebet noedt til at bevaebne os med sten, da vi skulle forbi en specielt aggressiv hane..!
Living on the edge!
Naah.. Jeg tror jeg smutter igen. I morgen rejser vi med nattoget vestpaa mod byen Kunming, som vi dog hurtigt forlader til fordel for en mindre by, Lijang, der er kendt for sine bjerge og flotte natur (hmm, al natur i Sydkina er saadan set ret flot). Udover det, ligger en af Kinas (ifoelge Lonely Planet) bedste vandreruter naer Lijang, saa den skal vi selvfoelgelig paa - vores boots skal presses til det sidste!
Vi snakkes ved! Husk at skrive en masse mails til min hotmail, saa jeg har noget at lave, naar vi besoeger netcafeer!
PS. Kan desvaerre ikke laegge billeder ind herpaa bloggen, da jeg pga. censuren, bruger en anden og mere forenklet udgave af blogspot.
Vi vendte tilbage med bus hertil byen efter 3 overnatninger i en lille turist-magnet, ved navn Yangshou, 60 km nede ad Li floden. Sidst jeg skrev var fra Hong Kong og siden da, er der sket en del; vi har bl.a. oplevet sommer og varme! Desvaerre varerede det kun nogle faa dage, men dejligt var det, og Sarah og jeg udnyttede de solrige dage til picnic i den lokale park med medbragt madpakke, musik og boeger. Det var skoent! Guilin-egnen er kendt for sit karst-landskab (en slags smaa bjerge, der skyder op alle vegne, og mest af alt ligner padehatte), grotter og rismarker, saa dagene her i omraadet er selvfoelgelig ogsaa - udover chill - blevet brugt paa at udforske den specielle natur; 2 dage paa cykel og en enkel paa scooter (!). Jep! Koerte i loerdags for foerste gang i mit liv scooter - og det gik faktisk overraskende godt - Sarah havde flere uheld end mig! ;) I modsaetning til dagene paa cykel, hvor vi koerte ad snirklede veje og stier gennem de mindste landsbyer og oede marker, koerte vi paa scooterne ad hovedvejen, der bestod af asfalt, hvilket gjorde det hele en del lettere :)
Grunden til vi endte med at leje scootere var egentlig at vi dagen tidligere havde cyklet rundt i timevis ad landevejene nordfor Guilin i forsoeget paa at finde en lille by som stod beskrevet i Lonely Planet. Ifoelge rutebeskrivelsen (ja, saadan een var der nemlig ogsaa) skulle man bare lige ud af byen og saa dreje til hoejre, naar man kom til et "tritorn-kryds". Problemet var bare, at der aldrig kom noget tritorn-kryds! Vi cyklede og cyklede.. Og spurgte om vej og spurgte om vej.. Udover det, havde vi store problemer med Sarahs ene pedal, der blev ved med at falde af, og brugte sammenlagt laaang tid paa at reperare den (eller dvs; vi fik tilfaeldige, lokale til at kigge paa cyklen - paa et tidspunkt var der en bondemand der i mangel paa andet, skruede en moetrik ud af sin egen bil, for at fastsaette pedalen!). Efter 6 timer i vildrede gav vi op.
Efter cykel-dramaet(/traumet) valgte vi derfor scootere, da vi i Yangshou ville udforske omraadet - desuden var vores kroppe (laes; rumper) alt for oemme til endnu en dag paa cykel.. Foelte mig lidt som en mystisk blanding af Biker-Jens og en foertidspensionist, da vi fraessede ad landevejene.
Omraadet omkring Yangshou (den lille by sydfor Gulin) er utrolig smukt! Byen er somsagt en rendyrket turistby, bestaaende naesten udelukkende af barer og cafeer og fyyyldt med backpackere som os = vi kedede os ikke ;) Kinesisk nytaar blev ogsaa fejret i byen i selskab med de andre udlaendinge - jeg fik taget revanche fra sidste nytaar, som for mig var lidt af en fuser (endte dengang med at ligge og stene Klovn med Anne allerede ved 2-tiden)! Aftenerne blev pga. Yangshous velfungerende natteliv brugt i byen, og formddagene/tidlig eftermiddag blev brugt i sengen paa hostellet. En dame fra receptionen spurgte os en eftermiddag, da vi ved 14-tiden bevaegede os ned for at faa morgenmad, om hvilket vaerelse vi boede paa. "204", svarede Sarah, hvorefter receptionisten med store oejne gentog: "204??"
Os: "Yes, why?"
Receptionisten: "Sleep a day!" Hehe.. True.. Sleep a day.. Vores doegnrytme er efterhaanden blevet lidt mystisk (faktisk ligger Sarah oppe paa vaerelet og sover i skrivende stund, :)..)
Paa nr. 2 af vores cykelturer, den mere vellykkede tur rundt i omraadet oest for Yangshou, hvor vi til forskel fra turen nordfor Guilin havde medbragt kort og derfor kun for vild omkring 20 gange, opdagede vi forresten en faelles skraek for haner! I de smaa landsbyer paa cykelruten gik hoens, hunde, gaes og koeer frit rundt og gjorde vores faerden meget mere besvaerlig - og farlig; et par gange var Sarah noedt til at agere mur, naar kaempe koer/okser passerede os paa de smalle veje - en enkelt gang var vi ovenikoebet noedt til at bevaebne os med sten, da vi skulle forbi en specielt aggressiv hane..!
Living on the edge!
Naah.. Jeg tror jeg smutter igen. I morgen rejser vi med nattoget vestpaa mod byen Kunming, som vi dog hurtigt forlader til fordel for en mindre by, Lijang, der er kendt for sine bjerge og flotte natur (hmm, al natur i Sydkina er saadan set ret flot). Udover det, ligger en af Kinas (ifoelge Lonely Planet) bedste vandreruter naer Lijang, saa den skal vi selvfoelgelig paa - vores boots skal presses til det sidste!
Vi snakkes ved! Husk at skrive en masse mails til min hotmail, saa jeg har noget at lave, naar vi besoeger netcafeer!
PS. Kan desvaerre ikke laegge billeder ind herpaa bloggen, da jeg pga. censuren, bruger en anden og mere forenklet udgave af blogspot.
søndag den 7. februar 2010
Drama og storby-liv i Hong Kong
Nihao!
Kinas internet-fascisme gaelder heldigvis ikke Hong Kong, saa Sarah og jeg udnytter os her til aften af det lille frirum, og skynder os at tjekke baade Facebook og skrive blogindlaeg inden turen i morgen gaar tilbage til fastlandet (naermere Guilin!).
Ankom godt udmattede fra Lhasa til Hong Kong-omraadet sen onsdag-aften efter en lang dag med ventetid i lufthavne og toemmermaend efter byturen aftenen foer, hvor vi fejrede sidste aften i Lhasa - og sidste aften samlet, foer vi alle splittede op. Sarah og jeg havde (hvad vi selv indtil da, havde set som et smart traek) booket hostel i det indre Hong Kong fra onsdag - soendag.
Problemet var blot, at ingen toge afgik mod Hong Kong paa den tid af aftenen/natten, saa det var umuligt for os at komme ind til byen. Vi bandede og bandede, og naegtede at tjekke ind paa et lokalt hostel og dermed betale dobbelt for overnatning. I stedet valgte vi at hoppe paa nogle luskede taxa-chauffoerers tilbud om at koere os til Shen zhen (en by man skal til for at kunne komme ind i HK) for 250 RMB - en meget dum beslutning, hvilket vi egentlig godt kunne se, da vi, efter at have smidt taskerne i bagegerummet, bekymrede sad paa bagsaedet i en bil fuld af skumle taxa-maend, faa sekunder foer det bankede paa forruden, og vi til vores store overraskelse (og lettelse!) opdagede at taxaen var omringet af 4-5 vrede kinesiske soldater!
De andre fra holdet, har tidligere kommenteret faren ved, at Sarah og jeg rejser rundt paa egen haand (vi er begge en lille smule distraete (mest mig) og carpe-diem-agtige (mest Sarah)), og jeg maa indroemme at jeg deen aften - foerste aften alene - virkelig ogsaa kom i tvivl om hvorvidt hele projektet og rundrejsen var umulig. Kunne to unge, hvide piger virkelig klare sig paa egen haand i Kina - et land fuld af skumle folk, vis eneste maal i livet er, at lokke penge ud af een?
Efter at vaere blevet genet ud af taxaen af soldater (heldigvis slap vi for ballade), fundet et hotel (hvor vi tilmed maatte betale over-pris, da vi ikke orkede at lede efter billige hostels paa den tid af aftenen) og smidt os i de lidt for dyre senge, var nedturen paa sit hoejeste.. Vi var simpelthen saa overtraette efter kun 2-3 timers soevn, og triste over tildels at sige farvel til alle de andre i Lhasa og over chokket ved at komme fra Tibet til Hong Kong-omraadet var ogsaa overvaeldende; vi gik fra oedetheden, stilheden og bjergene til storby-helvede med mennesker, biler og bygninger overalt.. Saa utroligt uoverskueligt!
Men bare rolig... Heldigvis endte det hele lykkeligt; naeste morgen ankom vi - som planlagt, bare en halvdag forsinkede - til vores hostel i Hong Kong, og folkene i receptionen havde aabenbart saa lidt styr paa tingene, at de ikke en gang opdagede, at vi skulle vaere kommet om onsdagen i stedet for torsdagen, saa ergo havde vi altsaa ikke betalt for dobbelt-overnatning alligevel :)
Hong Kongs sydsides skyline! Adskiller sig en smule fra Tibets stoevede stalde og klostre.
Dagene her i storbyen har ellers vaeret rigtig fede. For at ridse det helt kort op har vi gaaet en del paa cafe, travet rundt down town, vaeret paa kunstmuseum og saa maa jeg selvfoelgelig ogsaa lige naevne MUSE KONCERTEN i gaar aftes! Mega fedt! Stod i fredags i en kiosk og bladrede i et event-magasin for Hong Kong, da jeg tilfaeldigvis stoedte paa en lille artikel om Muse - det viste sig, at de skulle spille i byen dagen efter! Baade Sarah og jeg er ret vilde med Muse, saa krydsede fingre og vi skyndte os at ringe til booking-nummeret, der stod skrevet med smaa bogstaver nederst paa siden, for at hoere om der flere billetter tilbage; OG DET VAR DER! Totalt skaebne-agtigt, at der var placeret en (nutildags efterhaanden sjaelden) moenttelefon lige ved siden af kiosken..! It was written in the stars! Saa vi var altsaa til koncert i gaar aftes i det meget moderne og meget nye Asia World Expo-center et stykke uden for byen. Saa vildt! Gik amok til "Time is Running Out" og "Starlight" (begge all time yndlings Muse-sange!). Og saa er der ogsaa lige en pinlig stalker-historie, som I kan laese om paa Sarahs blog :)
Niiiiiiiice!
Dagen i dag er gaaet i Disneyland! Yes, hvem skulle have troet at Hong Kong havde et Disneyland? Desvaerre har det styrtregnet det meste af dagen, men paa den anden side var koerne derude meget kortere end de ville have vaeret. Vi fik givet Buzz Lightyear et stort knus og et par turer i Space Mountain, og deet var det vigtigste :)
"Giv mig nu et kram, for fanden!" Buzz ligner mest een, der proever at flygte.. Hmm..
I morgen formiddag henter vi vores pas og nye visum, og om aftenen hopper vi paa nattoget nordvest paa mod Guilin - en tur, der varer 12 timer, hvilket ikke rigtig slaar os ud, da ingen togturer nogensinde vil kunne maale sig med turen til Tibet, der jo varede 45 timer :)
Forresten, tjek lige Sarahs blog - hun sidder lige bag mig og hamrer loes paa tastaturet. Det bliver et fantastisk indlaeg, tror jeg. Hun laegger heller ingen fingre imellem vores naive opfoersel i onsdags. Hehe.. Vi havde begge, i oejeblikkets desperation og bitterhed over at skulle betale for dobbelt-overnatning, glemt en meget vigtig grundregl; stol aldrig paa en kineser. Det er desvaerre bitter erfaring - onsdags-dramaet er blevet et skraemme-billede og paamindelse om, hvorfor det er saa vigtigt kun at stole paa sig selv, naar man er langt vaek hjemmefra.
Det skal forresten lige naevnes, at jeg naaede at blive ret gode venner med vores guide i Tibet, og han er lovet at bede for Sarahs og min sikkerhed. Det skader vel ikke at have en tibetaner til at laegge et par gode ord ind for een? :)
Naah, jeg smutter igen! Tjek Sarahs blog; www.sarahsnyeverden.blogspot.com :)
Mange hilsner fra Sofie.
PS. Lige et par billeder fra Tibet:
Hele holdet (paanaer Lars, der laa i sengen den morgen paa grund af hoejdesyge) foran Potala Paladset, Lamaernes tidligere residens.
Der bliver bedt foran klostret paa torvet i Lhasa centrum.
Vidste du at 80% af tibetanerne betragter sig selv som dybt religioese?
Karlsson? Nej, det er saamaend en kinesisk soldat paa taget..
Barn paa ryggen af sin mor paa gaden i Lhasa.
Vores guide, Dorjee, saetter bedeflag op paa en bjergtop. Paa den maade spredes boennerne med vinden.
Praest, mig, Andreas og Dorjee i byen i Lhasa en af de foerste aftener :)
Flere generationer af tibetanere paa gaden i Lhasa.
Tingel tangel!
Ung munk.
Maria og jeg paa gaatur i klostret i Shigatze :)
Hele gruppen (paanaer Kristian, der den morgen rejste alene mod Nepal) paa et af Tibets stoerste klostre i Shigatze i det sydlige Tibet.
Os tre piger paa en af mange tisse-pauser i den tibetanske oedemark.
"Virkelig smuky. Een af Tibets hellige soeer. Under de smaa sten-taarne ligger der boenner."
Sarah og jeg ved soeen.
Mt. Everest Basecamp! Meget udmattede efter 4 timers vandring i stenet terraen i 5000-5500 meters hoejde!
Kinas internet-fascisme gaelder heldigvis ikke Hong Kong, saa Sarah og jeg udnytter os her til aften af det lille frirum, og skynder os at tjekke baade Facebook og skrive blogindlaeg inden turen i morgen gaar tilbage til fastlandet (naermere Guilin!).
Ankom godt udmattede fra Lhasa til Hong Kong-omraadet sen onsdag-aften efter en lang dag med ventetid i lufthavne og toemmermaend efter byturen aftenen foer, hvor vi fejrede sidste aften i Lhasa - og sidste aften samlet, foer vi alle splittede op. Sarah og jeg havde (hvad vi selv indtil da, havde set som et smart traek) booket hostel i det indre Hong Kong fra onsdag - soendag.
Problemet var blot, at ingen toge afgik mod Hong Kong paa den tid af aftenen/natten, saa det var umuligt for os at komme ind til byen. Vi bandede og bandede, og naegtede at tjekke ind paa et lokalt hostel og dermed betale dobbelt for overnatning. I stedet valgte vi at hoppe paa nogle luskede taxa-chauffoerers tilbud om at koere os til Shen zhen (en by man skal til for at kunne komme ind i HK) for 250 RMB - en meget dum beslutning, hvilket vi egentlig godt kunne se, da vi, efter at have smidt taskerne i bagegerummet, bekymrede sad paa bagsaedet i en bil fuld af skumle taxa-maend, faa sekunder foer det bankede paa forruden, og vi til vores store overraskelse (og lettelse!) opdagede at taxaen var omringet af 4-5 vrede kinesiske soldater!
De andre fra holdet, har tidligere kommenteret faren ved, at Sarah og jeg rejser rundt paa egen haand (vi er begge en lille smule distraete (mest mig) og carpe-diem-agtige (mest Sarah)), og jeg maa indroemme at jeg deen aften - foerste aften alene - virkelig ogsaa kom i tvivl om hvorvidt hele projektet og rundrejsen var umulig. Kunne to unge, hvide piger virkelig klare sig paa egen haand i Kina - et land fuld af skumle folk, vis eneste maal i livet er, at lokke penge ud af een?
Efter at vaere blevet genet ud af taxaen af soldater (heldigvis slap vi for ballade), fundet et hotel (hvor vi tilmed maatte betale over-pris, da vi ikke orkede at lede efter billige hostels paa den tid af aftenen) og smidt os i de lidt for dyre senge, var nedturen paa sit hoejeste.. Vi var simpelthen saa overtraette efter kun 2-3 timers soevn, og triste over tildels at sige farvel til alle de andre i Lhasa og over chokket ved at komme fra Tibet til Hong Kong-omraadet var ogsaa overvaeldende; vi gik fra oedetheden, stilheden og bjergene til storby-helvede med mennesker, biler og bygninger overalt.. Saa utroligt uoverskueligt!
Men bare rolig... Heldigvis endte det hele lykkeligt; naeste morgen ankom vi - som planlagt, bare en halvdag forsinkede - til vores hostel i Hong Kong, og folkene i receptionen havde aabenbart saa lidt styr paa tingene, at de ikke en gang opdagede, at vi skulle vaere kommet om onsdagen i stedet for torsdagen, saa ergo havde vi altsaa ikke betalt for dobbelt-overnatning alligevel :)
Hong Kongs sydsides skyline! Adskiller sig en smule fra Tibets stoevede stalde og klostre.
Dagene her i storbyen har ellers vaeret rigtig fede. For at ridse det helt kort op har vi gaaet en del paa cafe, travet rundt down town, vaeret paa kunstmuseum og saa maa jeg selvfoelgelig ogsaa lige naevne MUSE KONCERTEN i gaar aftes! Mega fedt! Stod i fredags i en kiosk og bladrede i et event-magasin for Hong Kong, da jeg tilfaeldigvis stoedte paa en lille artikel om Muse - det viste sig, at de skulle spille i byen dagen efter! Baade Sarah og jeg er ret vilde med Muse, saa krydsede fingre og vi skyndte os at ringe til booking-nummeret, der stod skrevet med smaa bogstaver nederst paa siden, for at hoere om der flere billetter tilbage; OG DET VAR DER! Totalt skaebne-agtigt, at der var placeret en (nutildags efterhaanden sjaelden) moenttelefon lige ved siden af kiosken..! It was written in the stars! Saa vi var altsaa til koncert i gaar aftes i det meget moderne og meget nye Asia World Expo-center et stykke uden for byen. Saa vildt! Gik amok til "Time is Running Out" og "Starlight" (begge all time yndlings Muse-sange!). Og saa er der ogsaa lige en pinlig stalker-historie, som I kan laese om paa Sarahs blog :)
Niiiiiiiice!
Dagen i dag er gaaet i Disneyland! Yes, hvem skulle have troet at Hong Kong havde et Disneyland? Desvaerre har det styrtregnet det meste af dagen, men paa den anden side var koerne derude meget kortere end de ville have vaeret. Vi fik givet Buzz Lightyear et stort knus og et par turer i Space Mountain, og deet var det vigtigste :)
"Giv mig nu et kram, for fanden!" Buzz ligner mest een, der proever at flygte.. Hmm..
I morgen formiddag henter vi vores pas og nye visum, og om aftenen hopper vi paa nattoget nordvest paa mod Guilin - en tur, der varer 12 timer, hvilket ikke rigtig slaar os ud, da ingen togturer nogensinde vil kunne maale sig med turen til Tibet, der jo varede 45 timer :)
Forresten, tjek lige Sarahs blog - hun sidder lige bag mig og hamrer loes paa tastaturet. Det bliver et fantastisk indlaeg, tror jeg. Hun laegger heller ingen fingre imellem vores naive opfoersel i onsdags. Hehe.. Vi havde begge, i oejeblikkets desperation og bitterhed over at skulle betale for dobbelt-overnatning, glemt en meget vigtig grundregl; stol aldrig paa en kineser. Det er desvaerre bitter erfaring - onsdags-dramaet er blevet et skraemme-billede og paamindelse om, hvorfor det er saa vigtigt kun at stole paa sig selv, naar man er langt vaek hjemmefra.
Det skal forresten lige naevnes, at jeg naaede at blive ret gode venner med vores guide i Tibet, og han er lovet at bede for Sarahs og min sikkerhed. Det skader vel ikke at have en tibetaner til at laegge et par gode ord ind for een? :)
Naah, jeg smutter igen! Tjek Sarahs blog; www.sarahsnyeverden.blogspot.com :)
Mange hilsner fra Sofie.
PS. Lige et par billeder fra Tibet:
Hele holdet (paanaer Lars, der laa i sengen den morgen paa grund af hoejdesyge) foran Potala Paladset, Lamaernes tidligere residens.
Der bliver bedt foran klostret paa torvet i Lhasa centrum.
Vidste du at 80% af tibetanerne betragter sig selv som dybt religioese?
Karlsson? Nej, det er saamaend en kinesisk soldat paa taget..
Barn paa ryggen af sin mor paa gaden i Lhasa.
Vores guide, Dorjee, saetter bedeflag op paa en bjergtop. Paa den maade spredes boennerne med vinden.
Praest, mig, Andreas og Dorjee i byen i Lhasa en af de foerste aftener :)
Flere generationer af tibetanere paa gaden i Lhasa.
Tingel tangel!
Ung munk.
Maria og jeg paa gaatur i klostret i Shigatze :)
Hele gruppen (paanaer Kristian, der den morgen rejste alene mod Nepal) paa et af Tibets stoerste klostre i Shigatze i det sydlige Tibet.
Os tre piger paa en af mange tisse-pauser i den tibetanske oedemark.
"Virkelig smuky. Een af Tibets hellige soeer. Under de smaa sten-taarne ligger der boenner."
Sarah og jeg ved soeen.
Mt. Everest Basecamp! Meget udmattede efter 4 timers vandring i stenet terraen i 5000-5500 meters hoejde!
fredag den 5. februar 2010
TIBET!
Indlogeret paa den lokale internetcafe skraat over for vores hotel for natten, skriver jeg lige et hurtigt indlaeg herfra Tibet.
Ligenu befinder jeg mig i en mellemstor by, der hedder Shigatse, i det sydlige Tibet omkring 200 km fra Lhasa.
Er temelig smadret, efter endnu en nat uden saa meget soevn - kulden goer det virkelig svaert at sove! Altsaa, egentlig er Tibet i oejeblikket ikke meget koldere end vejret i Danmark lige for tiden (har hoert I har en del sne!), men problemet er, at tibetanerne ikke varmer husene op, som vi jo goer derhjemme. Dvs. der er koldt ALLE steder! Efter lidt over en uges tid i kulde-helvede, har jeg dog saa smaat vaennet mig til det (har i skrivende stund 3 par bukser paa), og at nattesoevnen ikke bliver laengere end gennemsnitlig 5-6 timer er ogsaa bare et spoergsmaal om tilvaenning, saadan da :)
Men aerlig talt, er jeg virkelig overrasket (og lettet) over hvor mildt vejret har vaeret hernede. Med mine overtraeksbukse - og vandtaette skihandske-indkoeb fra Beijing, var jeg forberedt paa det vaerste, men ind til videre har jeg stort set kun haft brug for det helt tunge grej paa vores mini-tur til Mount Everest i weekenden - YES, besoegte Mount Everest Basecamp i gaar! Det var ret vildt!
Foer jeg ankom til Tibet, havde jeg egentlig ikke saa mange forestillinger om stedet, og glaedede mig faktisk bare mest til at opleve naturen og faa lidt frisk luft. Kina-Tibet-situationen havde jeg da hoert om, selvfoelgelig, men aldrig rigtig vaeret inde i, og derfor kom det lidt som et chok, da vi paa anden dagen for foerste gang saa grupper af bevaebnede kinesiske soldater marchere ned ad gaa-gaden i Lhasa centrum, og chokket blev ekstra stort, da vores unge, tibetanske guide gjorde opmaerksom paa soldaterne med kikkerter og gevaerer paa tagene langs byens store torv. Checkpoints, permits og ganske almindelig diskriminering er en del af tibetanernes hverdag, og fjendskabet i mellem de to folk, kineserne og tibetanerne, er til at foele paa. Da vi nyankommet af praktiske aarsager spurgte vores guide om han talte kinesisk, svarede han; "Yes.. But I don't like to speak it..." Han har ogsaa forklaret at man som tibetaner godt kan have kinesiske venner, men at venskabet altid kun vil vaere overfladisk, da tibetanerne har for mange "wounds in the heart".
Vi har alle talt om, hvor aergeligt det er, at man efter 5 maaneders ophold i Kina, hvor man egentlig er begyndt at holde af det kinesiske folk og alle deres saerheder, finder ud af hvor raadent landets top behandler tibetanerne. Foeler mig ret splittet i forhold til det hele. Selvom man selvfoelgelig kan sige, at det kinesiske folk ikke er skyld i den maade regeringen behandler Tibet paa, saa synes jeg stadig, at man som folk har et ansvar - lige meget hvad for et samfund man lever i.
Der er fred i Lhasas gader for tiden, men jeg er bange for, at der inden for overskuelig fremtid endnu en gang vil udbryde uroligheder, og de forstenede kinesiske soldater i pelshuer paa gadehjoernerne igen vil faa noget at lave.
Trods den ustabile politiske situation er Tibet virkelig et fantastisk land, som jeg kun kan anbefale folk at rejse til. Her er saa utrolig anderledes fra noget andet sted, og naturen er, ja, ret ubeskrivelig faktisk.. Med de mange bjerge, floder, dale, sletter og oerkenagtige landskaber er Tibet vel en god blanding af New Zealand, Island og Mongoliet. Jeg smider billeder herpaa bloggen og paa Facebook saa snart det er muligt - Kinas internet-censur gaelder desvaerre ogsaa Tibet.. Noget andet helt absurt ved Kinas jerngreb i Tibet er, at en-barn-politiken, som jo er et middel til at undgaa overbefolkning, ogsaa gaelder her - eller, i modsaetning til kineserne, maa tibetanerne ifoelge loven faa hele to boern (hurra!), men det giver bare stadig ingen mening, da indbyggertallet i Tibet i forhold til omraadets areal er forsvindende smaat. Samtidig skaber lovgivningen problemer, da en stor del af tibetanerne jo er munke.
Det virker lidt som om kineserne forsoeger at udrydde de i forvejen faa tibetanere.
Naah, klokken naermer sig 24, og jeg tror, jeg maa til at vende tilbage til hotelvaerelset. Sarah sidder her ved siden af mig, og klager over traethed. Vores flinke guide, der for en halvtimes tid siden, kom forbi med et par oel til hver af os (Lhasa Beer - faktisk helt i orden), har lige sagt godnat og meddelt at vi koerer nordpaa mod Lhasa i morgen kl. 9.
Har meget mere at fortaelle - vandrede bl.a. i 4 timer i gaar i 5200 meters hoejde for at naa Mount Everst Basecamp - men det maa vente til naeste netcafe-besoeg, som hoejst sandsynlig bliver i Hong Kong (flyver efter planen dertil paa onsdag).
Haaber alle har det godt derhjemme. Vi snakkes ved. Vil fyre op for air conditionen og forsoege at sove igennem i nat :) Good night!
(PS. Jeg skrev dette indlaeg i mandags, men har foerst kunne sende det i dag (fredag) pga. censuren. Befinder mig nu paa en cafebar i det indre Hong Kong naer havnen, og tager paa sight seeing (en rute Sarah har planlagt) lige om lidt. Fik naesten kulturchok, da vi vendte tilbage til Kina fra Tibet!)
Ligenu befinder jeg mig i en mellemstor by, der hedder Shigatse, i det sydlige Tibet omkring 200 km fra Lhasa.
Er temelig smadret, efter endnu en nat uden saa meget soevn - kulden goer det virkelig svaert at sove! Altsaa, egentlig er Tibet i oejeblikket ikke meget koldere end vejret i Danmark lige for tiden (har hoert I har en del sne!), men problemet er, at tibetanerne ikke varmer husene op, som vi jo goer derhjemme. Dvs. der er koldt ALLE steder! Efter lidt over en uges tid i kulde-helvede, har jeg dog saa smaat vaennet mig til det (har i skrivende stund 3 par bukser paa), og at nattesoevnen ikke bliver laengere end gennemsnitlig 5-6 timer er ogsaa bare et spoergsmaal om tilvaenning, saadan da :)
Men aerlig talt, er jeg virkelig overrasket (og lettet) over hvor mildt vejret har vaeret hernede. Med mine overtraeksbukse - og vandtaette skihandske-indkoeb fra Beijing, var jeg forberedt paa det vaerste, men ind til videre har jeg stort set kun haft brug for det helt tunge grej paa vores mini-tur til Mount Everest i weekenden - YES, besoegte Mount Everest Basecamp i gaar! Det var ret vildt!
Foer jeg ankom til Tibet, havde jeg egentlig ikke saa mange forestillinger om stedet, og glaedede mig faktisk bare mest til at opleve naturen og faa lidt frisk luft. Kina-Tibet-situationen havde jeg da hoert om, selvfoelgelig, men aldrig rigtig vaeret inde i, og derfor kom det lidt som et chok, da vi paa anden dagen for foerste gang saa grupper af bevaebnede kinesiske soldater marchere ned ad gaa-gaden i Lhasa centrum, og chokket blev ekstra stort, da vores unge, tibetanske guide gjorde opmaerksom paa soldaterne med kikkerter og gevaerer paa tagene langs byens store torv. Checkpoints, permits og ganske almindelig diskriminering er en del af tibetanernes hverdag, og fjendskabet i mellem de to folk, kineserne og tibetanerne, er til at foele paa. Da vi nyankommet af praktiske aarsager spurgte vores guide om han talte kinesisk, svarede han; "Yes.. But I don't like to speak it..." Han har ogsaa forklaret at man som tibetaner godt kan have kinesiske venner, men at venskabet altid kun vil vaere overfladisk, da tibetanerne har for mange "wounds in the heart".
Vi har alle talt om, hvor aergeligt det er, at man efter 5 maaneders ophold i Kina, hvor man egentlig er begyndt at holde af det kinesiske folk og alle deres saerheder, finder ud af hvor raadent landets top behandler tibetanerne. Foeler mig ret splittet i forhold til det hele. Selvom man selvfoelgelig kan sige, at det kinesiske folk ikke er skyld i den maade regeringen behandler Tibet paa, saa synes jeg stadig, at man som folk har et ansvar - lige meget hvad for et samfund man lever i.
Der er fred i Lhasas gader for tiden, men jeg er bange for, at der inden for overskuelig fremtid endnu en gang vil udbryde uroligheder, og de forstenede kinesiske soldater i pelshuer paa gadehjoernerne igen vil faa noget at lave.
Trods den ustabile politiske situation er Tibet virkelig et fantastisk land, som jeg kun kan anbefale folk at rejse til. Her er saa utrolig anderledes fra noget andet sted, og naturen er, ja, ret ubeskrivelig faktisk.. Med de mange bjerge, floder, dale, sletter og oerkenagtige landskaber er Tibet vel en god blanding af New Zealand, Island og Mongoliet. Jeg smider billeder herpaa bloggen og paa Facebook saa snart det er muligt - Kinas internet-censur gaelder desvaerre ogsaa Tibet.. Noget andet helt absurt ved Kinas jerngreb i Tibet er, at en-barn-politiken, som jo er et middel til at undgaa overbefolkning, ogsaa gaelder her - eller, i modsaetning til kineserne, maa tibetanerne ifoelge loven faa hele to boern (hurra!), men det giver bare stadig ingen mening, da indbyggertallet i Tibet i forhold til omraadets areal er forsvindende smaat. Samtidig skaber lovgivningen problemer, da en stor del af tibetanerne jo er munke.
Det virker lidt som om kineserne forsoeger at udrydde de i forvejen faa tibetanere.
Naah, klokken naermer sig 24, og jeg tror, jeg maa til at vende tilbage til hotelvaerelset. Sarah sidder her ved siden af mig, og klager over traethed. Vores flinke guide, der for en halvtimes tid siden, kom forbi med et par oel til hver af os (Lhasa Beer - faktisk helt i orden), har lige sagt godnat og meddelt at vi koerer nordpaa mod Lhasa i morgen kl. 9.
Har meget mere at fortaelle - vandrede bl.a. i 4 timer i gaar i 5200 meters hoejde for at naa Mount Everst Basecamp - men det maa vente til naeste netcafe-besoeg, som hoejst sandsynlig bliver i Hong Kong (flyver efter planen dertil paa onsdag).
Haaber alle har det godt derhjemme. Vi snakkes ved. Vil fyre op for air conditionen og forsoege at sove igennem i nat :) Good night!
(PS. Jeg skrev dette indlaeg i mandags, men har foerst kunne sende det i dag (fredag) pga. censuren. Befinder mig nu paa en cafebar i det indre Hong Kong naer havnen, og tager paa sight seeing (en rute Sarah har planlagt) lige om lidt. Fik naesten kulturchok, da vi vendte tilbage til Kina fra Tibet!)
torsdag den 21. januar 2010
Den sidste time (på Cathay Future)
SÅ! Efter flere timers intens pakning er mine tasker endelig fulde og værelset (nogenlunde) ryddet. Har det lidt som om, jeg har tømmermænd, da jeg blev vækket kl. 8.30 i morges af et par regøringsfolk, der hamrede virkelig hårdt på døren, efter at være gået i seng ved 3-tiden.. Pakningen trak ud og trak ud! Desuden smuttede de 7 af os der stadig er tilbage i Tianjin lige forbi Ali Baba i går aftes, for at drikken den sidste øl, ryge den sidste vandpibe og selvfølgelig skrive en lille hilsen med tusch på væggen – det er normen på Ali Baba; vægge, dører, bardisk, ALT er overskrevet med små hilsner og ordsprog fra tidligere gæster. Nåh, nu kan jeg høre nogle der kalder på mig. Bliver nødt til at smutte. Tager lyntoget mod Beijing nu her, bliver i hovedstaden til lørdag, og rejser med toget til Lhasa om aftenen ved 21-tiden. Det bliver fedt!
Jeg har min mobil med på rundrejsen!
Hej så længe!
PS. Fik forresten sagt farvel til alle mine børn fra de forskellige klasser i går og i forgårs, hvilket var lidt trist. Jeg tror ikke rigtig det er gået op for hverken ungerne eller mig, at vi ikke skal ses igen. Fik heldigvis taget omkring en million gruppebilleder (:
Jeg har min mobil med på rundrejsen!
Hej så længe!
PS. Fik forresten sagt farvel til alle mine børn fra de forskellige klasser i går og i forgårs, hvilket var lidt trist. Jeg tror ikke rigtig det er gået op for hverken ungerne eller mig, at vi ikke skal ses igen. Fik heldigvis taget omkring en million gruppebilleder (:
Abonner på:
Opslag (Atom)
