Kæft, trit og retning, lille Lee!

Hey!

Så er det blevet onsdag eftermiddag d. 9/9/09, og jeg sidder foran computeren igen – denne gang på Sarahs værelse, hvor vi sidder og fråder Oreos og Pringles.

Hjælp! Vi kunne høre nogen råbe ”Hello, hello?” ude på gangen lige før, og da vi gik derud stod der 3 oprørte kinesere og pegede ind på Kathrine og mit værelse. De havde desværre fået øje på vores nyanskaffede glas-sofabord, som Sarah hjalp mig med at slæbe op fra 7. den anden dag. De mente åbenbart ikke, det var i orden, at bordet var blevet snuppet uden tilladelse, så de tog det tilbage... DE NAKKEDE DET! RIP, glasbord. Godt, jeg sad herinde på værelset ved siden af, og ikke i min elskede lænestol, da de kom... Lod bare som om jeg ikke boede derinde, og spillede i stedet forarget. Oh well..

Siden jeg sidst skrev i fredags, har jeg holdt weekend, undervist noget mere og begyndt til Kung Fu – første træning var i går aftes, og det var hårdt! Og en smule ydmygende... Vi var blevet smidt på begynder-holdet og trænede med en håndfuld 5-6-årige, mens deres forældre så på. Jesus... Jeg havde virkelig ondt af de børn, for i stedet for at heppe på børnene, sad forældrene bare og nærmest hånede dem; hver gang deres barn gjorde noget forkert eller fik skæld ud, GRINEDE de! Ubehageligt.. De grinede også af os 6 storsvedende danskere, når vi røde i hovederne forsøgte at presse os ned i nogle af de mest unaturlige stillinger – eller egentlig var de vel ikke sååå avancerede, men at nå sine fødder, mens man står op, kan godt være svært for den utrænede (: Hårdt var det ihvertfald.. Træningen handlede faktisk mere om smidighed, styrketræning og - ikke mindst - disciplin end om at slås. Måske kommer det. Forhåbentlig. Vil ihvertfald lige prøve det nogle flere gange, før jeg beslutter om det er dét værd – altså, synes allerede jeg overværer rigeligt disciplintræning på skolen i dagtimerne, så gider virkelig ikke se på det efter skole også. Netop al det omkring disciplin og autoritetstro som præger den kinesiske kultur utrolig meget, er ved at gå mig på nerverne. I dag overgik Tudsen sig selv, og slog en dreng på siden af hovedet lige foran mig, fordi han pillede ved min halskæde, og ville give mig et knus. Problemet var bare, at børnene var midt i en meget vigtig marcherings-øvelse ude på gangen, og derfor skulle stå ret og være fuldstændig stille – det skal lige siges, at det er FEM-ÅRIGE vi har at gøre med! FEM-ÅRIGE!! Selvfølgelig kan de ikke stå ret, når læreren siger det, og selvfølgelig kan de ikke marchere, når de får ordrer til det – for det ER virkelig ligesom en ordre, når lærerne siger noget. Ihvertfald når Tudsen siger noget. Den sadistiske psykopat.
Da børnene spiste frokost, gik jeg hen til den anden lærer (udover mig, er der jo 2 lærer og en mad-dame i hver klasse), som er lidt yngre, og langt mere venlig end Tudsen, og på en lidt indpakket måde selvfølgelig, fik jeg sagt, at jeg altså ikke synes, at det slag var helt nødvendigt. Det var jo til dels også min skyld - han blev jo distraheret af mig - så Tudsen kunne bare have bedt mig om at gå lidt væk, i stedet for at gokke ham én, og efterfølgende hive ham tilbage i klassen for at give ham en skidebalde. Hmmm.. Den unge lærer vidste åbenbart godt, at vi i Danmark er mere ”relaxed at school”, så hun havde en smuuule forståelse for min reaktion, men ham drengen var altså en speciel ”naughty boy”, så slaget var nu nødvendigt. Desuden, sagde hun, kræver forældrene ligefrem at lærerne skal være ekstra strenge mod børnene, for ellers bliver de jo ustyrlige som ældre. Øhm.. Okay så.. Man må bare smile og nikke, for at diskutere opdragelse og undervisningsmetoder med de kinesiske lærere er som sagt ikke en god idé. Ikke fordi jeg har specielt meget erfaring med børn, men altså.. En hver kan da regne ud, at man ikke skal slå en lille dreng, bare fordi han vil give hans yndlingslærer (yeah, that’s me!) et knus. Kegle...
Nu til noget andet.

Når jeg skriver nu, er det faktisk med lidt nerver på. Drengene har nemlig købt et akvarie, og lige nu er det en stor, fed krabbe der huser det. De tidligere beboere, 5 fisk, døde efter et par dage - ikke så underligt når, man tænker på at de til at starte med hverken havde pumpe eller renser dernede, og det bliver spændende at se hvor lang tid krabben, som forresten hedder Will, holder, da det vist er en saltvandskrabbe, og drengende bare bruger vand fra vanddunkende. I går aftes, mens de var ude at cykle, slap Will så ud, og der var lidt drama, da Kristian valgte at kaste ham mod mig og Sara som stod i døren. Hyggeligt ellers! Lige nu ligger Will vist bare og "hygger sig" i hjørnet af akvariet. :)

Vejret er forresten ved at skifte for tiden. Indtil fornylig har vi kunne have shorts og t-shirts på hver dag, men nu er det muligt (ja, faktisk nødvendigt) at gå i langbukser. Dejligt, at kunne bruge lidt mere af sit tøj, men nedern ikke at have en vinterfrakke med, nu hvor vinteren nærmer sig. Har kigget på en fed jakke fra Zara, men de andre anbefalede, at jeg tog på Silkemarkedet i Beijing først. Her skulle man nemlig kunne få alting for ingenting. I like! Kvaliteten er der selvfølgelig ingen garanti for, men efter knap 3 uger herovre er dét en ting, man er ved at være vant til (: Det passer mig meget fint, for plejer at lave en del fejlkøb – da jeg pakkede hertil, gik det op for mig præcis HVOR meget tøj, jeg egentlig har, som ikke bliver brugt; alt, alt for meget til at kunne passe i min lille kuffert og holde sig under 20 kg – så fryder mig lidt over, ikke at skulle bekymre mig om impulskøb nu. Det er så billigt at det ikke gør nogen forskel – måske en lidt farlig tankegang i længden, meeeeen... (:
Anyways.. I dag var vejret ihvertfald underligt.. Jeg har aldrig set så tyk en tåge før! Følte mig lidt som Nicole Kidman i ”The Others”, da Kathrine rullede fra i morges, og man bare absolut ingenting kunne se. Det klarede dog op, og blev faktisk helt godt senere på dagen, og det gode vejr skulle holde helt ind i næste uge - tildels derfor overvejer nogle af os at tage til Beijing i weekenden. Jeg vil rigtig gerne på Silkemarkedet ihvertfald! – og så se Den Forbudte By, Fredspladsen og den udstoppede Mao selvfølgelig (:

Nåh, jeg smutter igen. Må til at i gang med forberedelsen til i morgen. Det er rart, endelig at komme lidt ind i en rutine igen – nu er det jo over 2 måneder siden jeg blev student og 4 måneder siden undervisningen på gymnasiet stoppede. Vildt egentlig... Har savnet en hverdag, og nu begynder der at tegne sig én her. Perfekt!