Mandags-ceremonier og hvide mænd i Østen

Hello!

Har lige en times tid før kinesisk undervisningen starter, så hamrer løs på tastaturet indtil da..

Okay. Vidste godt hjemmefra, at kineserne gik en del op i disciplin og marcher osv., men at forestille sig på HVOR MEGET de egentlig dyrker det, er svært. Åbenbart er der fra denne uge indført en fast "mandags-ceremoni" fra klokken 8:40 - 9:30, hvor Kindergarden-klasserne og deres lærere indgår - inklusiv mig. I mandags foregik det sådan at overlæreren, Mariah (som i øvrigt er hende, der også bestemmer over os), holdt en slags tale for børnene, som stod i geled klasse for klasse, lærerne, nogle forældre, nogle uidentificerbare folk, og nogle fremmede folk, der tilfældigvis kom gående ned ad gaden og bare havde lyst til at høre med. Udvalgte elever fra Kindergarden fik lov til at sige lidt i mikrofonen, og flaget blev derefter hejst af andre elever klædt ud i en slags matros-tøj til tonerne af (hvad jeg tror er) Kinas nationalsang. Det hele var ret propaganda-agtigt - især børnenes taler, som virkelig lød som noget, de var blevet tvunget til at lære udenad.. Men man ved jo aldrig..
Det var ihvertfald svært for os danskere at holde masken, for mest af alt virkede optrinet bare lidt komisk. Meget komisk faktisk. Jeg stod i mine egne tanker nede bagi på sikker afstand af galskaben og forsøgte at fotografere matros-børnene, da Maria, der stod allerforest med mikrofonen, lige pludselig siger "Foreign teachers, come up here!". Jesus! "Just introduce yourself and say a few sentences.." Øh, okay. Så stod vi der.. Mandag morgen kl. 9, beordret op til mikrofonen foran hvem ved hvor mange mennesker, halvtåget og med søvn i øjnene.. Vi har opfundet et nyt begreb for den slags uventede situationer; "TIC - This is China". Sådan foregår tingene hernede.. Spontant! Det var nu sjovt nok at prøve, og det gik da også fint nok; blev ret forfjamsket, og sagde bare "Good morning, I'm Sofie.." og så fik publikum lige en thumbs up med på vejen! Det er ret irriterende, har fået en dårlig vane med at give thumbs ups hele tiden til alle og enhver, fordi jeg gør det så ofte til eleverne, når jeg underviser. På samme måde er jeg begyndt ofte at svare "Very good!" eller "Excellent", når folk uden for skoletiden spørger om min mening om noget, og tager dem tilmed i hånden, når de ser forvirrede ud. Det er en arbejdsskade..

Nåh, nu er klokken 10 i 3, og jeg må til at finde ud af, hvor kinesisk undervisningen foregår henne i dag. Skriver videre i aften.

Godt, så er jeg tilbage på værelset! Efter kinesisk cyklede Sarah og mig ud i et stort indkøbscenter, der hedder Emart, for bl.a. at købe en gave til vores nye kinesiske ven, Cathay. Vi mødte hende i går aftes, da vi var ude at gå omkring søen ved TV-tårnet. Ligegyldigt ugedagen, er der altid musik og et hav mennesker, der danser, laver gymnastik, synger, ja, de laver lidt af hvert dernede om aftenen, og i går var ikke en undtagelse. Vi stod og gloede på, da en dame der "marcherede" rundt i en stor cirkel med en masse andre gjorde tegn til at vi skulle joine. Det gjorde vi så. Virkelig sjovt! Man er jo ene vesterlænding blandt kineserne, så de lægger alle sammen mærke til én, og hilser på. Kineserne er generelt utrolig åbne og meget direkte, derfor kom det ikke som et kæmpe chok, da en pige efter dansen, kom over til os og sagde: "Hello, I would like to be your friend!" :) Det var så Cathay! Efter at have snakket lidt, inviterede hun os hjem til hende til frokost på onsdag. Normalt i Danmark ville man jo aldrig takke ja til den slags, men her er det fremgangsmåden. Derfor måtte vi lige et smut forbi Emart - læg mærke til, at vi valgte at CYKLE derud! Hehe.. Skrev jo i et af de første indlæg herfra, at begå sig i trafikken ville være det rene selvmord, men ja. Som sagt er vi alle mere eller mindre ved at være faldet til, og at cykle her til aften, var lidt som at sætte to streger under "tilpasset" :) Den ultimative kineser-test! Ej, den ultimative test ville være at lave et venstresving skråt gennem et kæmpe, trafikeret kryds - uden at gå i panik vel at mærke. Det gjorde vi faktisk i aften - hele 3 gange! Men desværre havde vi lidt problemer med at "keep it cool", og gik i stedet i stå midt i krydset, mens vi skreg og grinnede.. Ja, ja, det kommer nok..
Anyways, det jeg ville fortælle, var egentlig bare hvor venlige - de fleste - kinesere er mod os, og hvor meget de forguder os. Altså, det er egentlig lidt grotesk, at man bliver behandlet bedre end andre pga. ens hudfarve, men sådan er virkeligheden bare hernede. Alt der har med Vesten at gøre er moderne. Fugtighedscreme med hvidnings-stof er udbredt og accepteret - man kan få Garnier "Pure Whitening" i Emart! - og når vi shopper tøj, kan de omkringstående kinesere finde på, at holde øje med os, og vælge de samme varer som os. Særbehandlingen er sommetider skjult, men nogengange også fuldstændig åbenlys, som fx i onsdags da Sarah og mig var ude at gå en tur, og lige ville tjekke Hard Rock Cafe's prisliste udenfor, hvorefter vi blev hevet med indenfor, og fik serveret gratis øl, te, frugt og grøntsager. Alt sammen, bare fordi vi er hvide. Det er skræmmende og uretfærdigt, men samtidig siger man jo ikke nej til gratis sager og god behandling..

Man føler sig virkelig anderledes, når man går på gaden, og folk vender sig om efter én, eller står i kø i supermarkedet, og pigen bagved sniger sig til et billede på sin telefon, men som sagt kommer der også gode ting ud af at være alien - som fx gratis drinks og nye venner ;)