Hverdag, rutine og rave på russiske hangarskibe

Så er jeg tilbage.
Klokken er 20 minutter i 12 om formiddagen, og jeg har lige fået fri fra Kindergarden. Sidder i den grønne lænestol med en sprød pære nede fra det lokale frugt og grøntmarked.
Efter 3 uger med vores faste skema, er vi alle kommet ind i en dagligrutine, og i øjeblikket føles det virkelig som om tiden flyver afsted. Mandag til fredag møder jeg kl. 8 og har fri igen kl. 11:30. Mandag eftermiddag skal jeg vende tilbage til Kindergarden kl. 14:30 – 16, om tirsdag og fredag er der kinesisk fra kl. 15 – ca. 17, onsdag og torsdag skal jeg i Babyclass fra kl. 14:30 – 16. Så sådan hænger min hverdag sammen. I dag har vi torsdag, så jeg skal (desværre) tilbage på skolen og i Babyclass om et par timer. De børn jeg normalt underviser er jo 5 år, og forstår derfor en hel del, men de helt små på 2 år kan jeg jo højest lære et par engelske remser. Tror jeg starter med ”Head, Shoulders, Knees and Toes”. Det ved man da, hvad er.

Sorry, men det her indlæg bliver et forvirrende ét. Er lige vendt tilbage fra 1½-time i Babyclass, og er rystet! Ej, lige da jeg kom derned, var alle børnene på vej ned i skolegården med deres pædagoger; der blev sat kinesiske børnemusik på, og os danskere skulle danse med, da børnene blev sat i rundkredse og tøvende rokkede med til sangene, mens cyklister og andre folk på gaden stoppede op for at glo på os. Da jeg på et tidspunkt ville tage en lille pige i hånden, begyndte hun at græde. Så tude. Og til sidst BRØLE. Flere af de andre har også problemer med skræmte børn. Anna Kristina, en af de andre danskere, talte med en dreng fra hendes Babyclass’ mor, som fortalte at hendes søn var bange for folk med rødt og gult hår. Hmmm.. Det vil altså sige, han kun kan lide folk med mørkt hår = kinesere!
Det er selvfølgelig bare et spørgsmål om tid før ungerne vil elske os, men lige nu er det bare en smule frustrerende. I starten var det faktisk på samme måde i Kindergarden – eller børnene græd selvfølgelig ikke, men man var forvirret og usikker på, hvad man lige skulle gøre og hvornår. Nu går det derimod helt godt deroppe; undervisningen kører nogenlunde og børnene, ja, they love me! Det lyder så sødt, når jeg kommer ind i klassen om morgenen: ”Sofi! Sofi!” Tidligere skrev jeg herinde, at mine børn fra første time (altså Advanced 3) var mine yndlings, og at dem fra anden time var langt mere reserverede pga. deres diktator-lærer. Well, nu viser det sig at ungerne fra anden time i virkeligheden er verdens sødeste børn, og at dét, at deres anden lærer (Tudsen) er så ond ved dem, gør at de foretrækker mig – eller ihvertfald sætter stor pris på mig, som jo ikke slår eller råber ad dem. Så Tudsens opførsel har faktisk bragt noget positivt med sig ;)

Efter skole bruger vi tiden på forberedelse, shopping (rigtig meget shopping faktisk - Kina er et accessory-mekka!), kinesisk undervisning, at stene DVD'er i fællesrummet (DVD'erne fås for ca. 8 kr på den anden side ad gaden, så vores samling er efterhånden ret stor), Kung Fu, løbeturer, at spise kager nede på Deli og sådan lidt af hvert. Der sker tit et eller andet underligt, som fx. i torsdags, hvor der var bordtennis-turnering på skolen for de ansatte - nogle af kineserne er seriøst SYGE til bordtennis! Jeg blev slået ud i første kamp (damn it!), og missede dermed min chance for at få fingrene i præmien; bodylotion med hvidnings-stof i! Lars blev den heldige vinder af vores pulje. Han har også for meget kulør. Væk med den.

Weekenden bruger vi på at drikke. Det er lidt sørgeligt, men sandt. Eller altså, tilfældigvis er vi endt i byen eller på værtshus alle weekender herovre indtil nu, og det var egentlig ikke planen, men der dukker bare altid et eller andet op. Som i sidste weekend, hvor mig og 5 andre i virkeligheden havde regnet med at tage til Beijing. I stedet endte vi til rave-fest på et gammelt russisk hangarskib. Sådan er alt i Kina; You never know! Der sker altid et eller andet et sted, og der er altid ændringer her og der. Ingenting bliver helt som man regner med. Festen var sådan set fed nok - musikken var elektronisk, og det blev en smule ensformigt i længden, men der var nogle spændende mennesker og billige drinks. De fleste folk om bord var studerende fra Vesten eller udstationerede bosat i Beijing, og det var helt underligt at se så mange hvide mennesker samlet på ét sted. Man følte sig slet ikke speciel længere! ;) Det var fedt at snakke med folk, der rent faktisk talte engelsk - vi mødte ovenikøbet nogle danskere, men altså.. Jeg er ikke taget hele vejen til Kina for at snakke med danskere, og hvad har jeg også tilfælles med en fyr på 30 fra Vestas? Anyways.. Stort set de eneste kinesere ombord var de ca. en million vagter rundt omkring i militærtøj - det var jo også et gammelt militærskib, og der stod faktisk stadig helikoptere og små fly med røde kommuniststjerner på dækket, hvor festen også blev holdt oppe. Virkelig cool.. Dem der arrangerede festen er kendt for at holde nogle fede fester, og har tidligere stået for et beach party på den kinesiske mur. Derfor MÅTTE vi alle med! Og det kom vi. Og det var godt.

Der er forresten pynt i Tianjins gader for tiden. Store, røde plakater med Mao og tallet "60" hænger alle steder - selv i skolegården. Stødte på Che Guevara i et shoppingcenter den anden dag. Festligt! D. 1. oktober er det nemlig præcis 60 år siden Mao stod på den Himmelske Fredsplads og udråbte Den Kinesiske Folkerepublik, og netop dér skal vi selvfølgelig stå på torsdag og vifte med røde flag! 8 af os har booket hostel i Beijing fra d. 30. september til d. 2. oktober - man er nødt til komme dagen før, for d. 1. oktober bliver ingen lukket ind i Beijing, da myndighederne er bange for menneskemylderet. Det blir vildt!
Pga. nationaldagen er efterårsferien i år forlænget et par dage, så den varer fra d. 1. - d. 12. oktober. Den 5 dages-tur, som skolen giver os danskere, har vi bestemt at lægge fra 4. - 8. oktober, og destinationen blev efter en del diskussioner og afstemninger Xi'an. Xi'an er en meget gammel by, 12-timers kørsel fra Beijing (20 timer med bumletog), kendt for dens templer, flotte natur og så selvfølgelig Terracotta-krigerne - eller må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om dem før for nylig, men det er åbenbart én af Kinas største kulturskatte; en hær af ca. 8000 lerfigurer i menneskestørrelse fra før Kristus, bygget af en eller anden kejser for at beskytte byen (tror jeg nok). Et af Kinas største bjerge og et stykke af den kinesiske mur ligger også i området, så der er nok at se. Det bliver også fedt i sig selv at komme væk fra storbyen og ud i naturen en uges tid. Har efterhånden vænnet mig til stanken af os og den evige tåge, der gør alt på over 20 meters afstand utydeligt, så det bliver helt mærkeligt - men dejligt - at få frisk luft igen.

Nåh, det var lige the main news :) Ellers kan det lige nævnes at vejret fortsat er godt og varmt (sidder faktisk i shorts lige nu), vores maver har det okay igen, min telefon er fortsat død og lærerne er stadig onde ved børnene. Lørdag formiddag kommer der nogle journalister ned på skolen, for at skrive en artikel om os "foreign teachers", der i dagens anledning skal bage moon cakes med nogle elever. Hverdagen i Tianjin er spændende, spændende! :)