torsdag den 31. december 2009

Nytår, nyt skema og Parents Day

Jep, så blev det d. 31., og vi fejrer det nye år i aften. Planen er at spise på Tianjins højeste restaurant (på 53. etage), hvor man for 100 RMB får sit eget rum, fri bar og kan medbringe egen musik. Super! Vi er inviteret til en stor fest hos nogle andre udlændinge senere, hvor hele netværket af "foreigners" vist er indbudt, men tror egentlig bare jeg ender i byen på det sædvanlige diskotek "Scarlet", hvor der skal danses! Måske bliver der uddelt knæklys i dagens anledning dernede? Det ville ikke være første gang.. Kineserne har et eller andet med knæklys..

Der er forresten sket et par ændringer nede på skolen. Alle klasserne i Kindergarden skal opføre et eller andet stort nytårsshow d. 19. januar i anledning af Lunar New Year d. 14. februar (det kinesiske nytår), så derfor er al undervisning indstillet de næste 3 uger frem - inklusiv vores engelsk! Istedet for at tilbringe formiddagen i Kindergarden, skal vi derfor møde i Babyclass hver dag kl. 9 - 10:30, og så har vi en enkelt time fra kl. 15 hos vores børn. Det er lidt trist, for vi holder alle virkelig meget af vores klasser, og derfor prøver vi at forhandle os frem til en eller anden løsning, hvor vi måske kan blive en del af nytårsshowet. For som Becky siger, vil forældrene kun blive glade for at se os "Foreign teachers" på scenen. Forhåbenlig løser det hele sig i løbet af næste uge..

Og så havde vi jo Parents Day i dag! Jeg blev mødt af en hær af stolte forældre, da jeg intetanende ankom i Babyclass.. Heldigvis havde jeg ladet mine hullede Converse ligge hjemme på værelset den morgen, og havde i stedet min gule trøje med prikker på (meget pædagogisk), så alt i alt fremstod jeg (forhåbentlig) meget lærer-agtig. Efter en halvtimes tid med en masse "Very good" og klappen hos de allermindste besluttede Erik, Sarah og jeg at kigge op til vores "rigtige" børn i Kindergarden. Det var faktisk virkelig sjovt at møde børnenes forældre - jeg kunne genkende flere! Teddy (et af mine yndlingsbørn fra Adv. 4 - og JA, det er i orden at have yndlingselever!) fandt jeg fornylig ud af, kommer fra Korea, og hans forældre var trukket i den koreanske nationaldragt - virkelig fedt! Jeg fik taget et par billeder af lille Teddy, og de bliver lagt ud gher på siden, lige så snart jeg får fat i Annes memory card :)

Anyways, jeg må hellere smutte igen. Skal til at gøre mig klar til i aften sammen med Anne :)

Godt nytår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar