onsdag den 24. februar 2010

Naerdoedsoplevelser og bumby rides i Sydvest-kina!

I mens Sarah flittigt er optaget af sine kinesisk-lektier, som hun faar sendt en gang om ugen fra et kineisk-hold, hun er tilmeldt hjemme i DK, udnytter jeg tiden herved computeren til at berette om vores oplevelser i Lijiang og omegn den sidste uges tid.

Dagene i Lijiang var skoenne! Vejret var ret godt, byen var utrolig hyggelig (som en traditionel kinesisk mindre by med smalle, brostens-gader og roede lanterne haengende i traerne og fra husgavlene) og menneskene var flinke, selvom der pga. kinesisk nytaar, og dermed national helligdag, var PROPPET med kinesere - men det er vi jo efterhaanden vant til ;)
Efter lidt tid i Lijiand, tog vi en bus nordpaa med en masse andre europaeiske back packere til vandrestedet, Tiger Leaping Gorge, og brugte et par dage paa at trave op og ned ad stenede stier i det flotte terraen fra den ene ende til den anden (ca. 30 km). Jeg vil virkelig gerne ligge billeder ind derfra, for jeg kan helt aerligt umuligt beskrive, hvor flot og overvaeldende naturen var deroppe. Faktisk vil jeg sige, omraadet maaske var smukkere end noget vi har set i Tibet - eller ihvertfald paa hoejde med.. Men Tiger Leaping Gorge ligger selvfoelgelig ogsaa i udkanten af bjergkaeden, der adskiller Tibet fra resten af Kina. Naturen mindede derfor meget i sin storslaaethed om Tibet. Paa turen blev vi forresten baade udsat for astma-anfald, vandfald og vilde heste-attack; jeg var paa et tidspunkt naer blevet trampet ihjel af Sarahs hest, som vi egentlig havde lejet til at baere vores oppakning, men som Sarah pga. traethed maatte hoppe op paa, da vi var ca. halvvejs igennem rutens haardeste straekning. Hesten "gassede op", da den skulle have fart paa til at komme over et specielt stejlt stykke, men jeg som stod faa meter foran den, fik selvfoelgelig et chok, skreg og forsoegte i panik at flygte! Eneste problem er saa, at jeg falder over en sten, foer jeg overhovedet rigtig naar vaek, og ligger derefter lige for dens foedder (eller hove??). Puuuha!
Jeg fik et par saakaldte "hesteskader" (hudafskrabning paa albuen, stort blaat-maerke paa min hofte, som nu har skiftet farve til groen/lilla og saa selvfoelgelig ar paa sjaelen!).
Resten af turen opad bjerget holdte jeg mig mindst 20 meter foran hesten - den havde en klokke haengene i en snor rundt om halsen, og hver gang jeg kunne hoere den naerme sig satte jeg i loeb! Kom utrolig hurtigt opad bakken! :)

Ligesaa snart vi lander i Beijing d. 6. marts, og jeg faar fingrene i min egen computer, hvor Hotspot Shield er installeret, laegger jeg nogle billeder ind fra turen. De taler for sig selv.

Efter en uges tid i Lijiang-omraadet gik turen nordpaa mod Chengdu:

Vi ankom til hertil i morges efter 21 timers bumle-bus-helvede.. Ruten fra Lijiang og herop gaar naermest parallelt med den bjergkaede, der adskiller Tibet fra resten af Kina, saa vejen var utrolig ujaevn, da vi naesten udelukkende koerte af smaa bjergveje = VI FLOEJ RUNDT! Det var helt komisk, og det stod meget hurtigt klart, at vi ikke ville faa sovet den nat.. Det hjalp ikke at Sarah og jeg havde faaet de billige pladser aller bagerst i bussen - som i oevrigt var en sove-bus, dvs. den ikke bestod af saeder, men af ene staal-senge i to plan. Vi var blevet placeret helt oppe ad bagruden oppe foroven.. Great.. Paa den lyse side har man da en smuuule privatliv, da der ikke er nogle til at holde oeje med een bagfra, men tilgengaeld hoppede alle vores ting konstant ned i hovedet paa kineserne nedenunder, og i loebet ad natten, da vi koerte over et specielt dybt hul i vejen, floej jeg saa hoejt, at mit hoved ramte virkelig haardt op i loftet.. Det skete faktisk hele to gange med det resultat, at jeg har haft hovedpine hele dagen i dag. Aaav..
Hverken Sarah eller jeg var forberedt paa, at turen skulle udvikle sig til saadan et mareridt - vi frygtede begge for vores liv! I nat, da jeg soevloes bumlede rundt i bussen og desperat forsoegte at blive i min "seng", laa jeg faktisk og taenkte paa, hvad jeg ville sige til TV-avisen, naar de interviewede mig paa det lokale hospital, efter at bussen havde vaeltet ned ad bjergsiden..
Det var loco!

Da vi endelig naaede Chengdu ved 10-tiden, var vi derfor fuldstaendig smadrede.. Jeg er efterhaanden SAA traet af nattog - og busser. Sarah og min rundrejse er vildt spaendende, fordi vi faar set saa meget af Kina (krydser jo tvaers over landet 4 gange i alt!), men den her rejse, er saadan een, som man har brug for en lang hvile-ferie bagefter! Efter en lang lur tog vi i eftermiddags ned paa banegaarden, og koebte billetter til toget til Chongqing i overmorgen - heldigvis tager den tur kun 2 timer!
Vi savner begge Tibet lidt - det er jo et dejligt sted - saa da vi ved rutine-laesningen af Lonely Planet (den bog fungerer lidt som vores bibel for tiden) opdagede at Chengdu har et tibetansk omraade, var vi selvfoelgelig noedt til at tage derud. Vi ledte derfor efter en taxa i banegaards-omraadet (= menneske og trafik-kaos), da jeg fik oeje paa nogle maend med motorcykler paa den anden side af vejen. Motorcykel-taxaer! "Nice!!", taenkte jeg, hvorimod Sarah var lidt svaer at overtale, men efter lidt pressen gav hun sig - det var jo synd for mig, at jeg have slaaet hovedet i nat, saa derfor maatte jeg (for en gang skyld) faa min vilje.. ;) Trafikken i Chengdu er, ligesom i resten af de kineiske storbyer, sindssyg; min "chauffoer" koerte hurtigere end Sarahs, der konstant var ca. 20 meter bagud, saa hver gang vi med noed og naeppe snoed os over et lyskryds, hvor lyset egentlig lige havde skiftet til roedt, fik Sarah og hendes chaffoer problemer.. Det var lige ved at gaa galt paa et tidspunkt, hvor en scooter kom i vejen, men der skete heldigvis ingenting.. :)

Det tibetanske kvarter var forresten virkelig fedt. Paa restaurenten, hvor vi spiste aftensmad, var stemningen, menneske, lugten af roegelse og yak-koed alle med til at give os en foelelse af at vaere tilbage i Tibet. Nizzle! Vi tager derud igen i morgen :)

Naah, min krop (ryg og hoved!) kraever hvile.. Bliver skoent at ligge i en bloed seng, uden at behoeve at bekymre sig om at flyve ud ad vinduet eller ned i hovedet paa en kineser.

Godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar