fredag den 5. februar 2010

TIBET!

Indlogeret paa den lokale internetcafe skraat over for vores hotel for natten, skriver jeg lige et hurtigt indlaeg herfra Tibet.

Ligenu befinder jeg mig i en mellemstor by, der hedder Shigatse, i det sydlige Tibet omkring 200 km fra Lhasa.
Er temelig smadret, efter endnu en nat uden saa meget soevn - kulden goer det virkelig svaert at sove! Altsaa, egentlig er Tibet i oejeblikket ikke meget koldere end vejret i Danmark lige for tiden (har hoert I har en del sne!), men problemet er, at tibetanerne ikke varmer husene op, som vi jo goer derhjemme. Dvs. der er koldt ALLE steder! Efter lidt over en uges tid i kulde-helvede, har jeg dog saa smaat vaennet mig til det (har i skrivende stund 3 par bukser paa), og at nattesoevnen ikke bliver laengere end gennemsnitlig 5-6 timer er ogsaa bare et spoergsmaal om tilvaenning, saadan da :)
Men aerlig talt, er jeg virkelig overrasket (og lettet) over hvor mildt vejret har vaeret hernede. Med mine overtraeksbukse - og vandtaette skihandske-indkoeb fra Beijing, var jeg forberedt paa det vaerste, men ind til videre har jeg stort set kun haft brug for det helt tunge grej paa vores mini-tur til Mount Everest i weekenden - YES, besoegte Mount Everest Basecamp i gaar! Det var ret vildt!

Foer jeg ankom til Tibet, havde jeg egentlig ikke saa mange forestillinger om stedet, og glaedede mig faktisk bare mest til at opleve naturen og faa lidt frisk luft. Kina-Tibet-situationen havde jeg da hoert om, selvfoelgelig, men aldrig rigtig vaeret inde i, og derfor kom det lidt som et chok, da vi paa anden dagen for foerste gang saa grupper af bevaebnede kinesiske soldater marchere ned ad gaa-gaden i Lhasa centrum, og chokket blev ekstra stort, da vores unge, tibetanske guide gjorde opmaerksom paa soldaterne med kikkerter og gevaerer paa tagene langs byens store torv. Checkpoints, permits og ganske almindelig diskriminering er en del af tibetanernes hverdag, og fjendskabet i mellem de to folk, kineserne og tibetanerne, er til at foele paa. Da vi nyankommet af praktiske aarsager spurgte vores guide om han talte kinesisk, svarede han; "Yes.. But I don't like to speak it..." Han har ogsaa forklaret at man som tibetaner godt kan have kinesiske venner, men at venskabet altid kun vil vaere overfladisk, da tibetanerne har for mange "wounds in the heart".
Vi har alle talt om, hvor aergeligt det er, at man efter 5 maaneders ophold i Kina, hvor man egentlig er begyndt at holde af det kinesiske folk og alle deres saerheder, finder ud af hvor raadent landets top behandler tibetanerne. Foeler mig ret splittet i forhold til det hele. Selvom man selvfoelgelig kan sige, at det kinesiske folk ikke er skyld i den maade regeringen behandler Tibet paa, saa synes jeg stadig, at man som folk har et ansvar - lige meget hvad for et samfund man lever i.

Der er fred i Lhasas gader for tiden, men jeg er bange for, at der inden for overskuelig fremtid endnu en gang vil udbryde uroligheder, og de forstenede kinesiske soldater i pelshuer paa gadehjoernerne igen vil faa noget at lave.

Trods den ustabile politiske situation er Tibet virkelig et fantastisk land, som jeg kun kan anbefale folk at rejse til. Her er saa utrolig anderledes fra noget andet sted, og naturen er, ja, ret ubeskrivelig faktisk.. Med de mange bjerge, floder, dale, sletter og oerkenagtige landskaber er Tibet vel en god blanding af New Zealand, Island og Mongoliet. Jeg smider billeder herpaa bloggen og paa Facebook saa snart det er muligt - Kinas internet-censur gaelder desvaerre ogsaa Tibet.. Noget andet helt absurt ved Kinas jerngreb i Tibet er, at en-barn-politiken, som jo er et middel til at undgaa overbefolkning, ogsaa gaelder her - eller, i modsaetning til kineserne, maa tibetanerne ifoelge loven faa hele to boern (hurra!), men det giver bare stadig ingen mening, da indbyggertallet i Tibet i forhold til omraadets areal er forsvindende smaat. Samtidig skaber lovgivningen problemer, da en stor del af tibetanerne jo er munke.
Det virker lidt som om kineserne forsoeger at udrydde de i forvejen faa tibetanere.

Naah, klokken naermer sig 24, og jeg tror, jeg maa til at vende tilbage til hotelvaerelset. Sarah sidder her ved siden af mig, og klager over traethed. Vores flinke guide, der for en halvtimes tid siden, kom forbi med et par oel til hver af os (Lhasa Beer - faktisk helt i orden), har lige sagt godnat og meddelt at vi koerer nordpaa mod Lhasa i morgen kl. 9.

Har meget mere at fortaelle - vandrede bl.a. i 4 timer i gaar i 5200 meters hoejde for at naa Mount Everst Basecamp - men det maa vente til naeste netcafe-besoeg, som hoejst sandsynlig bliver i Hong Kong (flyver efter planen dertil paa onsdag).

Haaber alle har det godt derhjemme. Vi snakkes ved. Vil fyre op for air conditionen og forsoege at sove igennem i nat :) Good night!


(PS. Jeg skrev dette indlaeg i mandags, men har foerst kunne sende det i dag (fredag) pga. censuren. Befinder mig nu paa en cafebar i det indre Hong Kong naer havnen, og tager paa sight seeing (en rute Sarah har planlagt) lige om lidt. Fik naesten kulturchok, da vi vendte tilbage til Kina fra Tibet!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar