CHINA VOL4

Jep, så skriver jeg for tredje gang herfra den grønne stol. Der er egentlig ikke sket overdrevet meget siden sidst, men i aften har jeg tid til at fortælle lidt mere om Tianjin. Det gør jeg så, mens Sarah stryger tøj og Kathrine synger med på Jack Johnson.

Vi er alle så småt ved at vænne os til at være her – det meste er ved at være set nu, i forhold til hvad der i en danskers øjne ville være underlig adfærd :) Trafikken er heller ikke så overvældende længere; altså, som jeg skrev tidligere, så ER der enten ingen regler, eller også så vælger alle bare at ignorere dem. Ihvertfald er trafikken vanvittig, og jeg har aldrig hørt nogen dytte så meget. Men, men.. Der er er ofte system i kaos, og der er da også begyndt at danne sig et mønster her. Bilerne er nødt til at gå amok med hornet, da der netop ikke rigtig findes nogle regler for hvordan man må køre, og dytteriet betyder derfor i højere grad ”Pas på” eller ”Vær opmærksom” frem for ”Fuck dig!!” som i Danmark. Lægger faktisk knap nok mærke til larmen længere.
Med maden er det dog en anden sag. Normalt eeeeelsker jeg kinesisk, og står gladeligt i kø for en lun China box i Bispensgade, men altså... En dansk forårsrulle er ikke helt som en kinesisk; derhjemme er maden ligesom fordansket – næsten som en light-udgave af den ægte vare – så selvom en evig, bundløs China box umiddelbart lyder som en fantastisk ting, så er virkeligheden lidt anderledes. Er dog ved at kende maden i kantinen så godt, at jeg kan styre uden om det alt for farlige, som fx tyfo (det falske kød!), olie-brødet (også kaldet lip gloss-brødet, da det føles som om man har læbepromade på, når man har spist det) og andeæg. Har en rigtig fæl historie om netop andeæg - var så uheldig at støde på et råddent ét for et par dage siden, men ved dog ikke helt om jeg er klar til at fortælle historien endnu... Får stadig kvalme ved tanken! Puuuha... I’ve learnt it the hard way, you see ;)
Har forresten følt mig ret disconnected fra resten af verden i weekenden; internettet har været nede på hele skolen siden fredag og min nye kinesiske telefon døde I lørdags – den overlevede ikke turen i vaskemaskinen. RIP. Først lå den svævende mellem liv og død i vindueskarmen; dernæst fik den en intense føntørringsbehandling, og så endda ud til at komme sig lidt, men genoplivningen slog fejl, og søndag d. 30. august 2009 blev min nye Nokia 1202 erklæret død. Stendød. Endnu en trist drukneulykke. Ja, undskyld mor, min første vask slog fejl... Men fra NU AF husker jeg at tjekke alle lommer. Også dem bagpå.
Har ikke helt besluttet mig for om jeg vil købe en ny telefon endnu. Skal først komme mig over tabet. Havde faktisk ligeså lige pimpet den ”the chinese way” med Hello Kitty-klistermærker all over – den var et Hello Kitty-mareridt!
Nåh, men netop fordi internettet er nede, sender jeg indlægget her fra Starbucks senere i aften. Sådan er det nogle gange her på centret. Sommetider mangler nettet, andre dage vandet, og strømmen er faktisk også gået en enkelt gang. Heldigvis varer det normalt ikke særlig længe, så vi overlever :)

I sidste indlæg skrev jeg om vejret og forureningen. Vi troede indtil fornylig at solen aldrig skinnede i Tianjin – altså der ligger konstant jo en dyne af smog (blanding af røg og tåge; smoke and fog = smog) – men det regnede en dag i sidste uge, og derefter klarede det op, så vejret har været meget mere klart, og solen er igen synlig. Hurra!
Nogle af børnene er allerede startet på skolen igen, og resten begynder i morgen = vi har vores første arbejdsdag i morgen. Vi har lige fået at vide, hvor vi hver især skal arbejde; størstedelen af os (dvs. 9 ud af 12) skal åbenbart arbejde i børnehaven, som er for de 4-årige, og i det der kaldes ”Baby-class” som er for de allermindste fra 2-3 år. Vi fik en rundvisning på skolen i formiddags, og det var en smule svært at finde rundt i, men det var sådan jeg forstod det. Kathrine er den eneste som skal arbejde i Preschool (for de 5-årige), og hun skal dele kontor med en anden engelsklærer, Miss Lee, som bare overhovedet ikke taler engelsk – eller jo, ganske lidt... Men en af Kathrines første opgaver var at give børnene engelske navne! Nu er der en masse kinesiske ”Steves’” og ”Brandons” ;) Ellers skulle skolen bruge 2 af os i Primary School (for de ældste elever) - det er det sværeste, da man skal være mest forberedt til timerne, for nivauet er jo også højere. Den opgave fik Mette og Maria som begge tidligere har arbejdet som vikarer. Så jeg har altså fået arbejde hos de mindste. Lige nu, føles det ret nedern. Havde indstillet mig på, at undervise lidt større børn, som fatter lidt mere, men altså... Niveaumæssigt er det jo ikke en udfordring at undervise 2-4-årige, men så er det måske en udfordring på en anden måde. Kommer nok til at gentage ord en milliongange, synge og lærer dem engelske remser. Ja, ja... Det bliver sikkert også spændende nok.

Nåh, jeg smutter igen. Har rejst mig fra lænestolen, og taget en taxa med nogle af de andre ned på Starbucks for at bruge deres internet. Retter indlægget her igennem med en dejlig, kold iced blended chocolate i hånden. My favorite! Har tænkt over det, og er egentlig sikker på jobbet i børnehaven nok skal blive rigtig spændende - på en anden måde end jeg havde regnet med, ja, men stadig fedt. Vi har snakket om, at vi nok får langt friere hænder til at gøre hvad vi vil, end dem i Preschool og Primary School, som hele tiden har en kinesisk lærers ånde i nakken. Nu må vi se i morgen. Glæder mig til endelig at møde børnene. Hav det super!

Sofie.


PS. Blev nær angrebet af en flagermus på gangen i går aftes, og i dag, da vi stod ude i fællesrummet og ventede på elevatoren siger Kristian: "Hov, der er sgu en flagermus..." (!!!) Jeg reagerede instinktivt og flygtede ud af døren. Fik smadret Kristians computer ind i væggen og en hudafskrabning på armen af det - men i det mindste slap jeg for rabies.. ;)

PPS. Internettet kommer vist først tilbage en gang i midten af ugen, og Facebook er stadig ret svær at komme ind på lige meget hvor man er, så har lidt svært ved at svare jer, selvom jeg gerne vil. Det er ret frustrende. Min mobiler somsagt død, men I kan ringe til Sarah, hvis det er meget vigtigt på 008613821640673.